Opdragelse.

received_10213261655129538

Opdragelse.
Jeg som mor ønsker at vi her hjemme, lever så ifavnsk som muligt.
Og personligt når jeg går ned igennem byen og ser forældre der gang på gang råber, tager fat i deres børn og kun komentere deres børn,s fejl og mangler, så krummer jeg tær….
Hvorfor skal man stå og skælde ud på sit barn, råbe og på ingen måde lytte til dem?
Jeg forstår det ikke.
Stop op og snak med dit barn, anerkend, barnet,s problem og løs det,  i stedet for at stoppe op og råbe ‘stop så det pjat, vi skal hjem’ eller andet skæld ud.
Hvad med at prøve at anderkende dit barn og sætte sig i deres sted?
Som når Marko eksempelvis har gået fint selv, men vi kommer til en stor vej, så sætter vi os ned og snakker med ham,
‘Marko? Kan du se alle de mange store biler der henne,
de er lidt farlige nogle gange,
så det ville være så sejt at du lige kunne side i klapvognen til der ikke er så mange biler,
mor forstår godt du ikke gider og det helt okay, men du gør mig rigtig glad vis du sider pænt mens vi går forbi alle bilerne, så kan vi tælle dem i mens.
Det ender altid med en glad Marko, som er blevet lyttet til, anderkendt og vejledt.
Jeg elsker at jeg som mor kan gå ind og mærke på mit barn,
hvad hans behov,
hvilke følser kommer frem i ham nu,
og hvordan kan jeg hjælpe ham bedst.

Og nej jeg er en sådan en perfekt mor som altid, kan sætte mig ned og snakke roligt og forstående, for i nogle situationer er min tålmodighed også virkelig sat på prøve,
og jeg når der hen hvor jeg stopper op og kigger på Marko og råber,
‘ej ved du hvad, nu stopper du altså’
Jeg ville ønske vi kunne undgå det, men det er bare ikke en mulighed.

vi er alle mennesker,
Men når det sker bliver Marko tit ked af det og jeg forklare ham at mor kun reagere sådan fordi hun bliver ked af det,
og at mor ikke ønsker at råbe, men kommer til det når han ikke høre efter,
også giver jeg ham et undskyld og får, for det meste et igen også den lukket.

Det vigtigste for mig er at Marko føler sig værdsat, anderkendt, lyttet til, tryg, og en del af familien.
Jeg tror bare at det med at skælde ud ikke føre nogle steder hen andet end negativ opmærksomhed,
og vis man glemmer at anerkende de gode ting, så vil det altid være den negative opmærksomhed børnene opsøger.

Men ja det jo bare min mening…
Jeg skælder aldrig mit barn ud,
men vejleder ham i den retning jeg ønsker,
og anerkender hans valg og idere,
self skal han lære hvad man må og hvad man ikke må,
men ikke ved skæld ud, men ved at forklare.

Vi elsker at leve ifavnsk og sætte marko,s behov først.

Husk gerne at tag et kig hos os på instagram.