Jeg er et tvivlsomt æresmedlem af snart-fyrre generationen, med fast bolig, fast arbejde, fast hustru, fast køretøj, fastforrentet banklån, fast føde og to biologiske katastrofer på 4 og 8 år.

Det kræver sin mand at tage del af ansvaret som forældre, når man inderst inde helst vil iklæde sig hættetrøjen og bruge fritiden på PlayStation, venner og køleskabskolde dåseøl, men faderrollen forpligter. Sådan er det. Det er meningen. Også selvom man ofte føler sig reduceret til børnenes butler.

Derfor skal man(d) huske at unde sig lykken. Lykken er at bevare de laster som er ens egne, og dyrke dem for fuld damp når ungerne sover: Saltede snacks, skotsk whisky og amerikanske actionfilm.

Sådan er jeg.