Jeg blev i 2003 uddannet jordemoder og har arbejdet på Gentofte hospital, Horsens Sygehus, Hvidovre hospital samt på forskellige fødesteder i Norge.

I min verden er jordemoderfaget det mest spændende speciale indenfor sundhed. Jeg har aldrig i mit arbejdsliv oplevet en vagt, der lignede den forrige. Jordemoderfaget er stærkt livsbekræftende og man er så privilegeret at kunne deltage i en af folks vigtigste begivenheder i livet. Men det er også barskt og man oplever også folk i dyb sorg og krise.

I dag arbejder jeg som lægesekretær og jordemoder i en lægepraksis i København da jeg synes at jordemoderarbejdet havde en for høj pris for mig personligt med svingende arbejdstider. 

Men der gik ikke længe, selvom det ikke var givet at jeg skulle tilbage i faget, førend jeg savnede det. Så et par gange om måneden må jeg lige ind og mærke suset på fødegangen.