Babys sut: mors forlængede, trøstende arm

IMG_2837
Der er ofte delte meninger om det – hvornår giver man sit barn en sut, og gør man det overhovedet? Før jeg fik min søn var jeg ret sikker på at jeg ikke ville tilbyde mit barn en sut før en vis alder, fordi jeg havde læst at det var bedre at de ikke fik sut…kan dog ikke huske hvor. Da jeg så stod med et spædbarn der var ked af det kunne jeg dog ikke længere huske hvorfor det var at jeg havde taget den beslutning, ej heller på hvilken baggrund.

Den gode sutterefleks

Igen vil jeg vende tilbage til den lidt udefinérbare fornemmelse af, at jeg havde læst at sutter ikke var godt for små børn. Som sagt kan jeg ikke engang huske hvor jeg havde læst det, og jeg kan heller ikke huske begrundelsen. Da jeg stod på Neonatalafdelingen på Rigshospitalet med min to døgn gamle søn som skulle ligge i lyskasse pga kraftig gulsot, og jeg ikke måtte tage ham op og trøste ham, ja så blev alle de gamle fordomme mod sutter ligegyldige. Jeg selv forsøgte at holde lidt fast i mit princip da jeg var bange for at det ville ødelægge hans sutterefleks under amningen, men ret hurtigt kiggede sygeplejersken på mig og sagde forsigtigt “Altså..vi anbefaler sut herude så jeg ville ikke være bekymret for at give ham en sut”. Det var ligesom om det brød alle mine forsvarsmekanismer og grædende sagde jeg at hvis det kunne give ham tryghed, så var det fint med mig. Og hold da op hvor han suttede på den sut!! Det var helt vildt som det lille pus tog imod den og fik fornemmelsen af noget tryghed. Det var den første gang af mange hvor jeg tænkte at selvom der anbefales noget og skrives stolpe op og ned om hvad der er godt og skidt, så er det allervigtigste at lytte til sig selv og sit barn og se hvad der fungerer for én selv!

Babys første sut

Da vi ligesom kom igennem de første dage og jeg så at sutten ikke ødelagde lille Ms sutterefleks, teknik og lyst, så gav det mig også mere ro. Mere ro i forhold til at jeg på daværende tidspunkt stadig forsøgtre at få amningen op og køre, men også i forhold til at jeg kunne se den effekt sutten havde på min lille dreng. Han fik jo ikke just den fedeste start på livet og den tryghed sutten gav ham var bare guld værd for mig at se.

Da vi så kom hjem fra sygehuset kom det store spørgsmål så – hvilke sutter vil vi bruge? Der er jo et VÆLD af forskellige modeller, mærker og materialer. Nogle pænere end andre, nogle mere naturtro og ergonomiske end andre. Jeg synes at det var en jungle at finde rundt i det. Vi prøvede os dog lidt frem. Vi var heldige at M faktisk tog alle sutter vi præsenterede for ham – jeg ved at sådan er det absolut ikke for alle – og det var derfor et spørgsmål for mig om at vælge hvad jeg bedst kunne lide. Jeg snakkede med min sundhedsplejerske om hvilke sutter hun anbefalede, og da hun er meget for tanken om at man skal gøre hvad der er bedst for ens eget barn, så blev det ikke rigtig til en anbefaling, mere til en snak om erfaringer. Vi endte med at vælge sutterne fra MAM – fordi dem havde vi flest af og vel også fordi jeg synes det var sødt at de var så fint dekoreret. Og så var deres spædbarns sutter meget små og lette. så jeg følte at han bedre kunne holde dem i munden.
Om det er mest ergonomisk korrekt eller ej har jeg ikke taget stilling til. For mig handlede det om at han fik en sut som kunne trøste ham og give ham ro – og det fandt jeg.

Faktisk så godt at jeg nu, når jeg kan mærke at han bliver pylret og træt, kan give ham sutten og så ser jeg hans små øjne falde i, kroppen slappe af og søvnen snige sig på. Jeg kan kun forestille mig hvordan det må være hvis man ikke har denne lille hjælper – mors forlængede, trøstende arm i hverdagen.

Hvad så når baby ikke vil tage sut?

Det er jo selvfølgelig ikke nogen hemmelighed at nogle børn ikke vil tage sutten. Jeg kender mange mødre som hverdag kæmper en kamp med at få deres børn til at tage sutten. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvorfor de ikke vil, da jeg tror på at hvert barn er forskelligt. Jeg kan blot sige at de mødre som ikke kan få deres børn til at tage sutten, ofte selv bliver substitut for det og specielt hvis de ammer. De små poder bruger istedet brystet som sut og det betyder jo i virkeligheden at mor ikke rigtig får pause og fred. Det kan være svært for dem at trøste når baby er ked af det, da sutterefleksen jo giver baby ro når den stimuleres. Om det var fordi jeg lidt blev tvunget ud i at give mit barn en sut så tidligt i hans liv, at han nu er så glad for den…det ved jeg ikke. Om det bliver sværere for mig at få ham til at side sutten når han bliver ældre, det ved jeg heller ikke…Det eneste jeg ved er, at sutten hjælper mig og det hjælper lille M i vores hverdag. Den bringer trøst, tryghed og ro når han skal sove i barnevognen eller i vuggen. Den giver ham tryghed når han skal over til mennesker han ikke kender. I det hele taget vil jeg sige at sutten herhjemme er og forbliver more, forlængede, trøstende arm. På godt og ondt – OG om det er så er godt eller skidt 😉

Tak fordi I læste med!

FØLG MIG OGSÅ PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK