Den sidste “søde” ventetid
Med under 2 uger til fødslen (eller ihvertfald terminsdato), er det vist på tide at gøre en lille status her på bloggen. Jeg har nu sagt endeligt farvel til min fødder og generelt begynder både jeg og min krop at glæde os til igen kun at være én person indeni mig. Den søde ventetid er ikke længere så sød som den har været og kroppen føles som en hval mere end en sylfide.
Nattisseri
Det evindelige nattisseri er virkelig noget som man får glæde af her til sidst i graviditeten. Kan sagtens nå op på toilet 4-5 gange i løbet af en nat…Utroligt som der kan blive ved med at være væske i kroppen når nu mine fødder, ben og hænder ser ud til at absorbere en hel del af væsken jeg indtager 😀 (Ved godt at det ikke forholder sig sådan, men utroligt at der kan være så meget væske i en krop når man tænker på hvad jeg drikker). Det mest fantastiske er, at min kæreste også vågner nr jeg som en anden hval prustende og stønnende vælter ud over sengekanten og vralter ud på toilettet – og han har jo ikke barsel!! På den anden side, så er vi nu helt klar og forberedt på at være vågne det halve af natten og få afbrudt søvnen i ét væk – hvis man altså kan forberede sig til det?? Herudover må kronen på værket siges at være, at jeg ikke engang kan nyde de sidste dage hvor jeg ikke behøver at stå tidligt op….Klokken 6-7 stykker er jeg vågen og så er der ikke mere søvn til frk. Olsen…Jo jo – den søde ventetid er i høj grad “sød” for tiden 😉
Fødslen – hvad kan jeg forvente?
Samtidig begynder mine tanker at kredse mere om mere om den forestående fødsel…Hvad kan jeg forvente? Hvordan kommer det til at foregå? Får jeg nogle komplikationer osv. Ja, det er faktisk noget af det jeg bruger en del krudt på for tiden. Jeg er jo medlem af en terminsgruppe på Facebook og kvinderne spytter jo babyer ud lige for tiden….Så det betyder også at vi bombarderes med fødselsberetninger på godt og ondt. Det skal på ingen måde lyde som et surt opstød, for det er det ikke – men som førstegangsfødende kan jeg mærke at usikkerheden blandet med nogle af skrækhistorierne i dén grad spiler min fantasi et puds. Jeg er gået fra at være fuldstændig cool med den forestående fødsel, til pludselig at være en smule i panik…Hvilket jo selvfølgelig ikke er så godt, men forhåbentlig blot et udtryk for skøjtende hormoner og den store oplevelse som venter lige rundt om hjørnet. Om ikke andet er jeg et rationelt menneske som alligevel kan banke tilpas meget fornuft ind i mit eget hoved til at kunne sige…Ja ja, men når det først er gået igang – så er der jo ingen vej tilbage…Så skal baby ud….om det så bliver på den ene eller anden måde. (Og ser for min indre nethinde svære bristninger, navlestreng omkring hals, akut kejsersnit og andet godt..)
Jo jo….fødslen – den ser jeg frem til :-/
Vand i kroppen
Jeg skal indrømme at jeg har været én af de gravide der nemt og sikkert har skøjtet mig gennem graviditeten. Jeg har ikke haft nogle komplikationer, skavanker, overdrevet vægtøgning eller andet. faktisk har jeg indtil for ganske nyligt kunne dyrke, om ikke hård motion, så ihvertfald moderat motion. Cyklet på arbejde hver dag, gået lange ture, løb korte ture indtil jeg var ca. 6 mdr henne og havde overskud til at gøre en masse ting med venner og familie….
Men sådan er det ikke mere 🙂
Det var ligesom om min krop tænkte “Nu skal du få payback” da jeg rundede uge 38+0…Ihvertfald er der på de sidste 3 dage kommet en del væske til samt smerter diverse steder… Lillebror har sat sig fast i bækkenet også og skal lige sige at det godt kan gøre lidt niller-naller når man holder fest derinde. Det er dejligt at mine ribben har fået lidt mere fred (men ikke meget) – til gengæld skal mit skamben og bækken nu lide under det 🙂
Men det var jo egentlig vand i kroppen vi snakkede om…Oh what a joy! Jeg har set mange uploade billeder af elefantfødder og hænder der så ud som om de havde fået en allergisk reaktion og jeg priste mig lykkelig over at være sluppet, meeeeen helt fik jeg alligevel ikke lov til at slippe. Der er kommet en del væske de seneste dage, men heldigvis er det noget som stiger og falder lidt (hvilket kan være svar på mit nattisseri alligevel?) Med fare for at jinxe min situation, vil jeg også sige at det fortsat ikke er så slemt at jeg har smerter som følge af det. Blot svulmende fødder som ikke er glade for strømper og sko (priser mig lykkelig for at det ikke er januar/februar lige nu og umuligt at gå i klipklapper).
Ahhh den søde ventetid….kom nu ud lillebror!!!!
Kroppen post-fødsel og graviditet
Noget af det som også er begyndt at fylde lidt i mit hoved er, hvordan mon min krop vil se ud efter fødslen. Jeg har ikke nogen badevægt herhjemme og har derfor kun kunne følge vægten når jeg har været hos læge eller i svømmehal…Derfor har jeg ikke helt styr på præcis hvor mange kilo jeg har fået tillagt mig. Jeg kan dog sige at jeg nok har sneget mig op på de 15 kg. Man hører så at barn, fostervand, væske i kroppen og mælk vejer ca. 10 kg (alt efter hvor meget væske man har) så er jeg da spændt på at se hvor “deform” eller mor-agtig min krop ser ud når jeg har født og den første måneds tid er gået. Hvordan får jeg det med mig selv? Og kommer jeg tilbage i mit gamle tøj? Eller rettere sagt: hvornår kommer jeg tilbage i mit gamle tøj? Jeg vil jo også gerne fuldamme i de første 6 måneder så ved at jeg skal tænke over hvordan jeg strukturerer mit vægttab så mælken ikke forsvinder… Hmmm ja alt det må vi se på når den tid kommer.
Nu vil jeg nyde den sidste “søde” ventetid, overveje en tur i svømmehallen med dejlig følelse af vægtløshed 🙂 og så ikke have dårlig samvittighed over at sofaen og fjernsynet bruges mere end nogensinde før… Sådan er det bare at være tyk, væskefyldt og hormonel 😉 😉
God dag derude til jer!!