Close
Forventningens glæde – ny tøjpakke
facebook pinterest twitter

Forventningens glæde – ny tøjpakke

karrieremor 20 september 2015, 15:08

Vigga_56
Så er det tid til at min lille basse skifter tøjstørrelse. Og ny tøjstørrelse betyder også ny tøjpakke fra Vigga!! Efter seriøse overvejelser blev tøjblandingen valgt og så var der bare tilbage og vente på leveringen – og i dag kom pakken! 

Min lille basse er nu ikke længere en str 50!! Efter sundhedsplejerskens besøg i fredags blev det klart at drengen har fået vokseværk…57cm og 4,1 kg(!!) hvilket jo var lidt af et spring fra 50/3432 for tre uger siden. Specielt når man tænker på at han ikke ramte fødselsvægten igen før midt inde i anden uge (efter indlæggelse, dehydrering og gulsot). Hold da op han har taget revanche efter han nu får depoterne fyldt op ved hvert måltid.

Vigga – jeg elsker det!
Nå men som jeg skrev, så betyder ny tøjstørrelse jo også ny pakke fra Vigga. I dag var jeg så nede for at hente pakken. Selvom jeg jo selv har valgt hvilken blanding jeg vil have (der er to forskellige) og således godt ved hvad indholdet i pakken er, så er det altid lidt med forventningens glæde jeg åbner Viggaposen 🙂
Nej hvor var det fint, og nu i lækre drengefarver! Den første blanding i str 50 er unisex så det var skønt at se masser af blåt i pakken. Selv kæresten kigger med når posen åbnes og synes at det er fede ting og lækre materialer. Igen vil jeg sige…jeg er solgt. Og specielt fordi det er nogle ting som ikke ligner det jeg ellers har. Detaljerne gør bare at Viggatøjet er specielt på den fede måde.

Første oprydning i kommoden
Netop derfor har jeg også for første gang i dag lavet en sortering af lillemandens klædeskab. Heldigvis kan han stadig passe noget af det han har i størrelse 50 (han har jo nærmest kun haft det på et par gange) men det meste af det er blevet for småt – læs: for kort) så det blev pakket væk så det ikke fylder i kommoden. Nu hvor jeg samtidig også fik sendt mit Vigga str 50 retur så var der pludselig masser af plads i den kommode som ellers plejer at være fuld. Så ligefrem at jeg kun har to natdragter i str 56?! Hmmm mon mine yndlingsbutikker skulle have et lille besøg? Har jo stadig ikke rigtig fået indfriet mit shoppegen overfor lillemanden, da vi har fået så meget. Er SÅ stolt over hvor lidt jeg rent faktisk selv har købt!! (4 stykker tøj samt et Vigga abonnement 😀 :D) Og jeg har nærmest nok tøj til og med str 62.

Det var dog også lidt underligt at rydde op i kommoden da det betyder at lille M vokser aaaaalt for stærkt. Tænk at der allerede er gået knap fire uger siden han første gang var i mine arme. Synes jo lige at vi er kommet hjem…. Man skal virkelig lytte til folk når de siger “husk nu at nyde det!!” for tiden går da virkelig stærkt når man har små børn.