Fødslen.

Endelig ramte vi min termins dato. Men der skete ingenting den dag! Da jeg var i uge 41+0 var der stadig intet sket og jeg skulle møde til et tjek på fødegangen, da vores søn havde det godt derinde besluttede de at der lige skulle gå endnu tre dage før de ville gøre noget…. Da jeg nåede 41+3 var der heller ikke sket noget som helst, der var ikke det mindste tegn på at vores søn havde tænkt sig at komme til verden, her besluttede personalet på fødegangen så endelig at sætte mig i gang. Det forsøgte de hen over 5 dage og lige lidt hjalp det. Da jeg var gået 15 dage over tiden må man sige jeg blev en lille smule hysterisk! Jeg forlangte en snak med overlægen på fødegangen, jeg havde snakket med ham flere gange i løbet af graviditeten, han stod for en del af de skanninger der blev foretaget i min graviditet, til en af skanningerne kom jeg ind på og snakke om kejsersnit, jeg ville høre mulighederne fordi fødsels læger og jordmødre hele vejen havde fortalt mig at det var et stort barn jeg bar rundt på, lægen afviste mig totalt da jeg forsøgte at spørge ind til mulighederne for et kejsersnit, så jeg kom ikke ind på det igen før jeg var gået de 15 dage over tiden, her sagde en jordemoder til mig at jeg sagtens kunne forlange det efter så lang tid, så da jeg fik lov at snakke med overlægen forklarede jeg at jeg meget gerne ville have et kejsersnit, han sagde det kunne der ikke være tale om jeg skulle fortsætte med i gang sætningen, derudover sagde han til mig at hvis jeg ville have kejsersnit fordi jeg var bange for at det gjorde ondt at føde så skulle jeg lige huske at det gjorde lige så ondt at få et kejsersnit… Jeg var fuldstændig i chok over at en professionel læge kunne finde på at tale sådan til sine patienter, derfor sagde jeg igen meget tydeligt at jeg ville have det kejsersnit, jeg forklarede at jeg udemærket var klar over det gav smerter efterfølgende og at han skulle vide jeg hele tiden havde villet føde selv, det eneste som fik mig til at trække i land var alt deres snakken om at det var så stort et barn og så det at jeg var gået 15 dage over, det begyndte at blive risikofyldt for vores søn at ligge inde i maven, lægen forsøgte længe og forgæves at overtale mig til at fortsætte i gang sætningen men jeg var heldigvis mere stædig end han, da han ikke fik sin vilje forlod han vores stue uden at sige farvel eller noget, han smækkede døren og vi så ikke mere til ham resten af den tid vi lå på sygehuset – virkelig professionelt. Jeg blev sendt hjem og blev bedt om at komme igen morgenen efter hvor det så ville blive besluttet om jeg kunne få kejsersnit eller ej. Da jeg mødte ind på sygehuset kl 9 næste morgen var det heldigvis en anden læge der modtog mig, han sagde til mig at han var helt enig med mig i at det barn skulle ud nu og jeg ville derfor få foretaget et kejsersnit samme dag! Endelig! Nu skulle jeg bare vente på det blev min tur, jeg havde tid kl 15. Kl blev 15, der skete ingenting, kl blev 16, 17 og 18, der skete heller ingenting….. Jeg var fuldstændig hysterisk til sidst, en jordemoder havde gjort mig klar til kejsersnittet kl 14 så jeg var lænket til sengen fra da af, vi troede jo det blev kl 15 men næ nej, kl 18.45 ca. blev jeg først kørt ind på operationsstuen! Så troede man endelig at man var ovre alle bump på vejen meeeeen…… Her mødte min kæreste og jeg et hav af mennesker, jeg har aldrig set så mange mennesker samlet i sådan et lille lokale! En narkoselæge præsenterede sig og forklarede at hun skulle lægge en spinal bedøvelse på mig, det var fint for mig bare de ville se og komme i gang… Hun startede med lokal bedøvelse hvilket gik fint, da hun kom til den rigtige bedøvelse, den som slukker totalt for følelse af alt under brystet gik det mindre godt, hun ramte forkert tre gange og fortalte så at hun kun studerede til narkoselæge……. 😮 Og det siger du nu?! Efter at have stukket forkert tre gange i min ryg, hvor der altså er MEGA chance for at lave kæmpe skader!…. Endelig tog en uddannet narkoselæge over, han stak så også lige forkert to gange men ramte det rigtige sted tredje gang…. Herfra gik det stærkt, der gik ikke mange sekunder før jeg intet kunne mærke under brystet. Kl 19.40 kom vores lille vidunder til verden, 16 dage over tiden! To dage senere havde jeg fået nok af Nykøbing sygehus og på trods af voldsomme smerter og massere af råd og at blive tog vi hjem. I dag er vores søn 6 uger gammel, og vi har det godt selvom vi tog hjem tidligere end anbefalet.

Tænk at man skal hives igennem så mange dårlige dage for til sidst at få så dejlig en dreng i armene. Jeg må sige jeg er ekstremt skuffet over den behandling vi fik på det sygehus og jeg er da allerede nu nervøs for at få flere børn, skal det ske vil jeg i hvert fald gøre hvad som helst for at få lov at føde alle andre steder end på Nykøbing sygehus. Jeg vil ikke anbefale nogle førstegangs at ønske at føde der i hvert fald, det tog pippet helt fra os og vi fik virkelig ødelagt hele oplevelsen. Men jeg håber bestemt andre har haft en bedre oplevelse end vi.