Lad far komme til!

Jeg er på seneste blevet gjort rigtig meget opmærksom på at jeg er helt vildt dårlig til at give slip på min søn og lade andre komme til, selv hans far. Hvilket er så forkert, vi er jo altså to som er blevet forældre? Min søn er i dag 5 mdr, og jeg faktisk mere eller mindre klaret ALT alene i alle 5 mdr, jeg har tit brokket mig til min kæreste over det var mig der skulle klare alting, jeg har skældt ud og skældt ud en gang til, forleden dag tog vi en ordentlig snak omkring det, hvor Nikolaj (kæresten) forklarede mig at han for det første ikke anede hvad det var jeg ville have ham til og når han endelig forsøgte at gøre noget var der forkert eller også bad jeg ham lade være efterfulgt af et “jeg gør det bare selv.” Siden han forklarede mig det har jeg tænkt meget over det og det passer. Jeg har ekstremt svært ved at slippe min søn, og det er ikke fair hverken overfor Julian eller Nikolaj, Julian har krav på et godt forhold til sin far ligeså vel som sin mor. Med dette indlæg vil jeg egentlig bare minde de mødre som stadig er sammen med faderen og som til tider føler sig alene om at det er i ikke! De fleste fædre vil lige så gerne være en del af barnets liv som jer selv, de ved bare ikke altid hvad de skal og hvad de må, forklar dem hvad og hvordan hvis de har behov for det, eller tag hjemmefra en times tid en dag hvor farmand snupper den lille, han skal nok finde ud af det, det gjorde vi mødre jo også! Mit næste projekt i livet er i hvert fald at give min søn og hans far mere tid sammen hvor jeg blander mig heeeelt uden om! Fædrene fortjener også en chance! 🙂