Amme hjerne… Forsvinder den egentlig igen?

Forleden dag da jeg fik fri fra skole, traskede jeg hele vejen ned til en p plads et godt stykke fra mit klasseværelse for at snuppe min bil og køre hjem. Da jeg nåede starten af p pladsen blev jeg pludselig i tvivl om hvor f….. det nu liiiige var jeg havde parkeret min bil henne.. Jeg kløede mig lidt i håret og stod og gloede i et par minutter. Udbrød pludselig “Ihhhhh!!!!!” Kiggede rundt engang mere og hov for søren den holdte da lige foran mig….. Nå jeg grinede lidt af mig selv og skyndte mig hen til bilen inden nogen skulle opdage at jeg havde stået og ledt efter min bil som jo altså viste sig at holde lige foran mig!!! Nåååå så kom næste problem da, hvor f….. var nøglerne nu? Dem skulle jeg heldigvis ikke lede lige så længe efter, dem havde jeg nemlig i hånden! 😀 Altså? Nu må det sku snart stoppe! Min søn er lige knapt 14 måneder og jeg kan stadig ikke huske fra næse til røv, i hvert fald ikke år det er noget der angår mig selv, men hvis det derimod er min søn det handler om husker jeg ALT! Er der andre mødre der har det sådan? Og som indimellem bekymrer sig om den amme hjerne der nogensinde bliver sig selv igen! 😀