Ubeskrivelig kærlighed.

Jeg har hørt rigtig mange kvinder sige at den kærlighed man føler til sine børn er fuldstændig vanvittig og at man på ingen måde kan elske nogle så højt som man elsker dem, og selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig til at man altid vil elske sine børn højere end andre, men at man kan elske nogle så højt, så intens, det er jo helt vildt! Jeg elsker min skønne kæreste over alt i verden men min søn er ganske enkelt mit liv, og på trods af at han kun er 9 uger så kunne jeg bare ikke forestille mig en verden uden ham, jeg kan dårligt huske hvordan mit liv var før han kom til! Når jeg tænker over hvor ubeskriveligt højt jeg elsker ham så forstår jeg virkelig ikke at så mange børn rundt omkring i verden bliver forsømt? I nogle hjem bliver børn mishandlet på al verdens måder og i nogle hjem får børn ikke lov at være børn fordi deres forældre ikke kan finde ud af og være voksne, altså hvordan kan man sætte et lille barn i verden og så få sig selv til at ødelægge dets liv, før det overhovedet er begyndt? Den slags spørgsmål får man sikkert aldrig svar på, jeg er bare glad for at jeg er i stand til at give min søn al den kærlighed og omsorg han fortjener. Normalt går jeg ind for at børn hører til hos deres forældre, MEN der hvor forældrene ikke kan tage sig af dem håber jeg virkelig at nogle griber ind, alle børn fortjener at blive elsket! Min egen mor kunne fx. ikke tage sig af mig, jeg har derfor boet i pleje fra jeg var kun 3 uger, og jeg har fået nøjagtig samme kærlighed som familiens biologiske børn, i dag i en alder af 22år er det stadig dem jeg kalder mor og far og det er klart også dem jeg ønsker min søn skal kalde for mormor og morfar.

Det var lige hvad jeg havde på hjertet i dag, sender en kærlig tanke til alle forsømte børn i verden, må jeres forældre tage sig sammen og give jer det i har brug for eller kaste håndklædet i ringen og lade nogle der er i stand til det tage sig af jer.