Close
6 dage som græsenke
facebook pinterest twitter

6 dage som græsenke

kristinaloll 11 august 2016, 18:59

Onsdag i sidste uge tog Christian afsted til Holland for at arbejde dernede i 6 dage. Det var første gang vi skulle være væk fra hinanden i mere end en weekend, og jeg havde det ærlig talt lidt stramt med det.

De første 2 nætter sov jeg ikke særlig godt, og jeg vågnede flere gange om natten. Heldigvis arbejdede jeg de fleste af dagene, så jeg skulle ikke bare sidde herhjemme og kukkelure og kede mig.

Om torsdagen kørte jeg ned til mine forældre efter arbejde. Gik først en tur ned i byen sammen med min far og fik pandekager, og kørte derefter om til en veninde og drak kaffe og spillede spil. Ved spisetid kørte jeg om til mine forældre igen og fik aftensmad sammen med min mor og lillesøster (min far var taget på arbejde)

Lørdag kom Lucas hjem, så pakkede vi hans ting og kørte ud til hans faster og onkel, hvor han skulle overnatte, fordi jeg skulle på arbejde om søndagen. Søndag spiste vi ude ved mine svigerforældre.

Mandag og tirsdag gik med at rydde op og gøre lidt  rent, og så kom Christian endelig hjem sent om aftenen tirsdag.

Derudover har jeg plukket en fandens masse blommer fra vores blommetræ, og spist bland selv slik. Man kan altid bruge bland selv slik som trøst.

 

Det kan godt være det er sundt at være adskilt fra sin partner engang imellem, men jeg har det nu bedst når vi er sammen. Jeg er måske lidt tryghedsnarkoman…