3 + 1 = Kaos ?

Når 2 bliver til tre

 

 

Forældrene er rædselsslagne

Da vi kommer hjem til den idylliske virkelighed, har René barsel i 14 dage, og der erklæres således 14 dages undtagelsestilstand i stuen til venstre.

To uger har vi til, at få et lille overblik over puslespillet, som skal forestille at være vores fungerende familie på nu 4 medlemmer.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi (faren og moren) holder vejret fra nu af, i frygt for at alt ender i kaos.

Det er et spørgsmål om hvornår helvede bryder løs, med en storesøster kravlende hysterisk og jaloux på væggene og en lillesøster som drukner i kolikanfald, samtidigt med at den blege mor ovre i hjørnet, febrilsk ringer til børnetelefonen i mangel på tilsvarende til voksne.

 

Og hvad nu med den nye storesøster?

 

Vi har valgt at holde matriklens besøgstider på et fattigt niveau de første uger. Kun bedsteforældrene får æren af Nettos citronmåne og brun Merrild.

Desuden er de få barselsgæster velkomne efter kl. 20 hvor Mynthe er lagt i seng.

Pædagog Lisette og Mor Lisette har i samarbejde med Lola Jensen brugt de forgange 40 uger på at forberede den MEST optimale overgang fra ”Mynthe Enebarn” til ”Mynthe Storesøster”.

Hvad der nok snart i løbet af denne blog vil blive markeret med Fed er, at jeg er ufrivillig hønemor helt ud til fingerspidserne. Et lille eksempel herpå kunne være, at Mynthe helt frem til 3 uger før termin i november, kun har været i dagpleje ca. 3 timer dagligt, samt sovet der 1 enkelt gang. Mynthe startede i dagpleje i januar 2014.

Jeg vil uddybe dette nærmere i et senere indlæg, men faktum er at pigebarnet har haft en ordentlig røvfuld kvalitetstid med sin mor – alene.

Dette er jo fantastisk dejligt imens musikken spiller, men når solisten ufrivilligt og ganske pludseligt skal indgå i en ukendt evigheds duet, er det (med lidt god gammeldags skepsis) nok næppe harpemusik, der fylder lejligheden på 80 kvadratmeter.

 

Tømmermænd efter Fødselsdagen

 

Heldigvis frigiver disse bekymringer ikke meget tid til at dyrke de moralske tømmermænd ovenpå fødslen.

Den ucharmerende bramfrihed som René blev vidne til, den ekstreme uhøflighed som jeg mødte det heldige fagpersonale med, de hysteriske anfald der normalt er forbeholdt mig selv som eneste publikum, og sidst men ikke mindst de overraskende dyriske brøl jeg hæmningsløst formidlede for første gang i mit liv.

Men alt dette vidner trods alt om at det var en god “fest”.

 

Mor på Superhelte måden

 

I løbet af de første par dage har jeg allerede været alene i Babysam, Netto og Kvickly. Nuvel, de ligger 1,5 minuts kørsel fra hjemmet. Men alligevel!

Der gik 4 måneder før jeg forlod hjemmet uden Mynthe, dengang vi fik hende. Dette må være det første tegn på, at der er en verden til forskel fra at være førstegangs-på-udebane-mor til at være andengangs-jeg-har-styr-på-det-mor. Uden at sige for meget.

Jeg vil dog indrømme at når jeg er alene ude, så kan jeg stadig stå og vugge og tysse på indkøbsvognen, og når den ALT for høje stemme over højtalerne nærmest SKRÅLER: ”BIRGIT TIL KASSE 3”, så bliver jeg da også akut angst for, at stemmen har vækket mit sovende barn, som jeg tilfældigvis IKKE har med mig.

Det er svært at bevæge sig ud af symbiosen, selvom det kun er for en kort indkøbstur.

Når jeg så ér afsted med det lille bitte skrøbelige spædbarn, så er min primære opgave at gå indkøbssedlen slavisk igennem på rekord tid, samtidigt med at jeg zig zagger udenom rygere og hostende. Jeg har naturligvis holdt vejret fra start, og ånder først ud når jeg med stift smil og sveddråber igen står på parkeringspladsen i stor succesrus.

Når tingene lykkes som nybagt mor, så transformeres man lynhurtigt til en maskeklædt SuperMom med kappe og hele svineriet og man dagdrømmer om at sælge ideen til Marvels.

Når 2 bliver til 3 superhelt