Fra Kejserinde til Urkvinde – Jeg har født!

Fra Kejserinde til urkvinde når man føder

… Og det bliver et KÆMPE AV herfra. Jeg har født! På den øko-naturlige og urkvindeagtige måde.

Nåh jaja næsten da, med liiiidt hjælp fra en knapt så naturlig og uragtig epiduralblokade. Men lad os være ærlige, hvem kan klare 16 timers veer uden sådan én? Tilsyneladende ikke Lisette.

Jeg fødte Mynthe for 22 måneder siden ved akut kejsersnit efter 26 timers veer, med kroppen fyldt op med cirka alle medicinske præparater som Skejby Sygehus kunne grave frem, så på den måde er dette det nærmeste, jeg kommer på en øko-naturlig og urkvindeagtig fødsel.

 

Hov var det en ve ?

Jeg troede efterhånden aldrig, at det barn ville komme ud og jeg havde påbegyndt planerne om at starte nyt erhverv som ”evigheds gravid”.

Jeg var gået 5 dage over tid, og havde indstillet mig på at skulle sættes i gang, ligesom jeg blev ved Mynthes fødsel, og jeg frygtede af hele mit hjerte endnu et kejsersnit.

Da jeg pludselig vågner en nat kl. 02 ved at have ondt i lænden, og løber frem og tilbage mellem seng og toilet, så slår det mig overhovedet ikke, at det kunne være at disse tegn smagte af nærtstående fødsel.

Først en halv time efter da jeg står, og laver den famøse vejrtrækningsøvelse fuld af koncentration indover vasken på badeværelset, så kommer jeg i tanke om, at der måske var en mindre sandsynlighed for at jeg faktisk havde lavet mine helt egne veer, og var gået i fødsel AF MIG SELV.

Jeg var skide stolt, spændt og ANGST på fuldstændigt samme tid.

 

SÅ starter festen

Nu var det tid til at gøre de ting som jeg havde læst om i samtlige fødselsberetninger:

– Tage tid på veerne

– Vække René (og bede ham om at sove igen, så han kunne være frisk)

– Ringe til min jordemoder

– Vække René igen (Jaja han skulle hjælpe mig med at tage tid imens jeg var i bad, han kunne sikkert ikke sove alligevel)

– Pakke resten af tasken

– Afvente at veninde som skulle passe Mynthe ankom

– Børste tænder

– Og kaste op lige bagefter…

Perfekt, alt var som det skulle være. Afsted mod Skejby sygehus.

 

Klokken er 04.45 om morgenen, der er ikke en sjæl på vejene, til gengæld der er 100 x rødt lys hele vejen mod Skejby. Naturligvis.

 

Jeg vil IKKE have…

Jeg hænger krampagtigt i ”panikhåndtaget” i bilen med veer som kommer hvert 2. Minut. I mellem veerne hører jeg mig selv råbe en hel masse skide vigtigt til René. Fx opremsning om hvad jeg IKKE vil have under fødslen såsom:

INGEN ve-simulerende drop”

”INGEN lattergas”

”INGEN bi-stik” (for Guds skyld)

”og STIL IKKE 1 MILLION SPØRGSMÅL DENNE GANG RENÈ!!!”

”Jeg vil KUN have akupunktur”

”…og INGEN epiduralblokade med mindre jeg selv SKRIGER efter det”.

– Vi nåede at være på fødestuen i 1,5 minut før rummet fyldes med ordene: ”JEG VIL BARE GERNE HAVE EN EPIDURALBLOKADE NUUU ANNEEEE (Jordemoder)”. Ja man har vel et standpunkt til man tager et nyt.

 

HURRA, Jeg fik lov til at FØDE

13 timer og en 2.gradsbristning senere kom lille baby Saga til verden.

Alt var gået helt perfekt, og vi glemte helt at græde som vi havde set at alle gør. Alt synes bare så naturligt og selvfølgeligt, selvom oplevelsen var helt ny.

Jeg var førstegangsfødende, men mor til to. Og jeg var lykkelig!