Mor til to!? Hvad har vi tænkt på?

mor til to kaos

Få dage til termin.

Øh, er der lige én der tager posten som mor til to for mig? Kan man tillade sig at trække i land nu?

Jeg er bange – og jeg har kolde fødder i sådan en grad at uldsokker vil klø mere end gavne.

 

MOR TIL TO!? Hvad har vi tænkt på? Hvad har JEG tænkt på?!

Sådan nogle spædbørn der, de er falsk markedsføring. Søde, nuvel.

Men i virkeligheden også sådan for alvor nogle irriterende og krævende typer.

Vi skal nu starte HELT forfra med tigerspring og stillingtagen til om hvorvidt kokosolie i D-dråberne eller det lakrids jeg spiste i går er skyldneren, når barnet går i flitsbue og skriger fuldstændigt uhæmmet i alt for lang tid af gangen.

JA, sådan et barn fik vi første gang. Et barn som skreg ca. 100 timer i døgnet og aldrig sov.

NEJ, jeg forstår overhovedet heller ikke hvorfor vi fuldstændigt overlagt har valgt at sætte os selv i den situation igen, allerede.

Jeg mener, jeg har jo ammehjerne skråstreg barselshjerne som undskyldning. Men René!

Han burde jo være den snusfornuftige, argumenterende og ikke mindst ANSVARLIGE her.

I stedet var det hans fremragende idé med nr. 2 allerede, og den decideret håbløse mor her gadehopper naturligvis ganske naivt og optimistisk direkte op i den synkende skude – uden redningsvest eller i det mindste et par uduelige badevinger.

 

HJÆLP!

Hvordan kunne jeg i øvrigt være et omvandrende opslagsværk sidst? Hvor vidste jeg det hele fra?

Jeg vidste hvornår fostret havde udviklet øjenvipper og lugtesans, og jeg vidste ALT om det lille spædbarn da det endelig kom ud.

Jeg havde 200% styr på ammeteknikker, hormonknopper, trøske, bæ farver og generelt havde jeg 200% styr på hvordan man skulle passe et miniature menneske.

HVORDAN vidste jeg alt det? Lige nu aner jeg intet! Det er 20 måneder siden at Mynthe blev født og jeg ved kun noget om flyverdragter og forældrerådsmøder nu. PIS!

Jeg håber ikke at lillesøster tager skade af at komme som nummer to til en mor med minimal hukommelseskapacitet.

P.S. Den værste kommentar jeg har fået i mit liv som (vordende) mor er: ”Nårhh, jamen du er jo pædagog, så har du jo fuldstændigt styr på det med babyer”.

En løgnagtig konklusion som kun sikrer uretfærdige mængder af usikkerhed, og som fortjener en direkte flyveskalle.

Jeg vil gerne bede om fuldstændig stilhed når jeg afslører at ”Spædbørn” IKKE er et fag på pædagogseminariet. (Men kan man evt. tage det på aftenskole et sted i Østjylland… ?)