Curlingmor eller ej?

Kæreste du som læser med.

Curlingmor eller ej?

Det er et nyere begreb, og egentlig ikke noget jeg går så højt op i at bruge min energi på.

Jeg prøver virkelig meget at være i energien af at ”alle ved hvad der er bedst for dem og deres familie, og de agere derefter”.

Jeg kan på ingen måde vide, hvad der foregår i kulissen, som gør, at nogen gør ”noget” jeg undrer mig over.

Her taler jeg om ”almindelig ageren”.

Det er klart der er tilfælde, hvor man som observerende bør og skal gribe ind – men det er en helt anden historie.

Lige nu taler jeg om de der dagligdags almindelig ting – hvor nogen gør det på en måde og andre på en anden.

 

Det bedste at gøre

Vi bliver hele tiden bombarderet, som familier, om hvad der er bedst at gøre og bestemt også, hvad vi ikke skal gøre.

En af grundene til, at jeg ikke lytter ret meget til nyheder. De gør mig ikke noget godt!

Men i morges ”kom” jeg til det alligevel, og det var bl.a. om at unge voksne kører mange småture i bil, hvor de måske burde cykle. Det kommer selvfølgelig hjemmefra, hvor forældrene har gjort børnene en bjørnetjeneste ved at køre dem alle steder hen.

Jo tak – så kan vi få dårlig samvittighed over det og slå os selv i hovedet.

Nej tak – jeg slukkede og pakkede den voksenden dårlige samvittighed væk.

Den måde jeg kan være den bedste mor for mine børn, er ved at gøre de ting jeg gør (nogle er rigtige og andre forkerte) med accept og god samvittighed. Jeg kan være mor efter mine bedste evner, og tro på at jeg ALTID gør det bedste jeg kan – lige der.

Det kan godt være at jeg om 1 måned tænker, at jeg skulle have gjort noget anderledes, men så kan jeg justere mine handlinger på det tidspunkt, og lade være med at se tilbage på noget som er sket.

Ja – vi kører vores børn i skole (de går i 0. klasse), og ja, det er MEGET tæt på, og ja, det har jeg det fint med.

Ja – jeg kører hjem og henter vanter, indesko eller trøje, hvis vi har glemt at få det med om morgenen.

Det gør jeg fordi jeg kan og har muligheden. Det gør jeg fordi det for mig er medmenneskelighed. Det er ikke forkælelse eller curling. Det er også for at vise mine børn, at man også skal gøre uselviske handlinger. Handlinger, som udelukkende gør noget for den anden. Jeg hjælper fordi det gør deres dag nemmere eller bedre.

Der er i min verden ikke nogen som lærer noget af, at ”så må du fryse om fingrene, når du ikke kan huske dine vanter selv”, andet end noget negativt. “jeg er også dum, fordi jeg kan huske mine vanter”

Selvfølgelig skal mine børn også lære at tage ansvar og huske ting selv – men for mig er det ikke sort/hvidt.

Der er tider hvor de skal selv og tider, hvor vi gør noget ekstra og kærligt for dem.

 

Vi skal ikke klare alting selv

Vi viser dem, at vi ikke skal klare alting selv. At det er okay at få og bede om hjælp – også til ting vi godt kan selv.

Jeg føler selv jeg er vokset op i en tid, hvor selvstændighed var vigtigt, og herunder blev evnen til at bede om hjælp underkendt.

Jeg er ikke særlig god til at bede om hjælp – slet ikke til ting jeg godt kan selv.

Derfor er det måske også en vigtig værdi hjemme hos os – at det er okay at bede om hjælp, og vi ikke skal klare det hele selv. Det er ikke et svaghedstegn at bede om hjælp – tværtimod.

Det er jo vores værdier (om vi er klar over det eller ej), der definerer vores handlinger.

 

DU ved hvad virker

Det vigtigste for mig i alt det her er ikke, om jeg gør A eller B, eller hvad de andre gør eller siger.

Det er, at jeg øver mig (igen og igen) i at være autentisk, og mærke efter hvad der er det rigtige for vores familie.

For mig, for mine børn, for min mand.

At være okay med, at i dag gør jeg A uden at vide om det er det rigtige på den lange bane. Hvis jeg så finder ud af – det fungerer ikke – så må jeg vælge B eller C.

Der er så mange eksperter derude – som ved hvad der er det ”rigtige”.

Måske gør de, måske gør de ikke? Det er kun DIG der ved, hvad der virker hos jer, og får lige netop jeres familie til at fungere.

Noget af det jeg synes eksperterne godt kan glemme at få med, er at vi alle sammen er mennesker og mennesker begår fejl – HELE TIDEN.

Når vi får børn – så er det “learning-by-doing” og det betyder sørme MASSER af fejl.

Vi læser måske at vi skal gøre sådan og sådan mht. søvn eller mad, når børnene er spæde – og hvis det ikke virker – ja så må der jo være noget galt med os!

NEJ – der er ikke noget galt. Det er bare ikke den rette måde for jer.

 

Vi har glemt noget

Vi har efter min mening glemt noget ganske essentielt i denne verden.

Vi har glemt stemmen indeni, som VED.

Stemmen som guider os – hvis vi husker at lytte.

 

Vi er vokset op med at lytte til omverden – de vidste bedst.

Det vi mærkede indeni som barn – det var ikke rigtigt.

Det var der ikke plads til. Det handlede om det ydre – om at præstere og ”gøre”.

Men stemmen er der stadig – din sjæl, din essens, din intuition, din indre guide.

Vi skal bare øve os i at lytte til den igen.

Den er ikke blevet væk og den er ikke udenfor dig.

Den er lige der hvor den altid har været.

For mig er stemmen indeni blevet vigtigere end nogensinde, fordi hele verden og bevidstheden i universet forandrer sig voldsomt meget i disse år (i min verden 😊) Der er ikke ”nogen” der ved hvad der er det bedste lige nu, fordi verden/universet er ikke det samme i dag, som det var i går.

Derfor vil jeg lytte endnu mere indad og stole på, at det jeg mærker, er det rigtigt for mig og os. Også selvom jeg måske bliver kaldt curlingmor eller en mor, som gør sine børn en bjørnetjeneste. Så må det være sådan.

Det var lige hvad jeg havde på hjertet til dig i dag. Håber du kan bruge det 🙂

Du er velkommen til at komme med DINE betragtninger – hvordan navigere du i omverdens meninger om, hvordan man er familie?