En dag i januar

Status indefra

Normalt, når jeg sætter mig og skriver til dig derude, så har jeg et eller andet emne, enten noget der rumstere inde i mig, eller noget som sker i mine omgivelser.

I dag har jeg ingen agenda – andet end at fortælle lidt om hvor jeg er lige nu. En form for status tror jeg egentlig jeg vil kalde det (hvis det skal hedde noget 😊)

Vores kære små – som ikke er så små mere – bliver 5 år om et par måneder. Hvis du har læst med i tidligere indlæg, så ved at det ikke har været nemt for mig at blive og være mor – men det bliver nemmere.

Mange siger – ”ej er det ikke bare gået stærkt – jeg kan slet ikke forstå de snart er 5 år”. Jeg synes ikke det er gået stærkt 😊 Jeg har en ide om, at når det begynder i skole til næste år – så synes jeg det er gået stærkt – men lad os nu se.

Jeg sad og tænkte på om min hverdag er ”leverpostej” eller måske noget lidt mere spændende som ”Sol over Gudhjem” (Ikke fordi jeg spiser nogen af dem 😊), men egentlig en sjov tanke og en del af tiden er det sgu nok leverpostej, men vi har vores øjeblikke, som når vi sidder og spiser  og der pludselig skal laves et hegn tværs gennem spisebordet af alt, hvad der står på spisebordet (mælk, køkkenrulle, salt, peber, gryder, glas, legetøj osv.), og hvis man skal igennem til “den anden side”, så skal man lave en port i hegnet. Hos os er det meget ”normalt” og det sker jævnligt – men andre ville nok tænke ”hvad dælen foregår der her – det var da skørt”

Eller når vi er ved at lave aftensmad og vi hører ungernes favorit julemusik for fuld skrue, og datteren står på en stol og rokker med og jeg tager mig selv i at synes det er lidt akavet at skulle være med på ”legen” – men jeg VIL bryde disse mønstre om at føle sig forkert, så derfor synger og rokker jeg også med – selvom det absolut ikke føles naturligt.

Ja det er skørt – men hos os er det disse skøre oplevelser og stunder, som gør det hele værd – disse stunder begynder at fylde hos mig på den fede måde. Tanken om at vi gør noget, som ikke er normalt – er faktisk ret fed. Tænk lige på, at vi faktisk i vores lille familie kan gøre lige hvad der passer os. Så det burde vi gøre noget mere af. Vi burde være mere fjollede, skæve og skøre og nyde det.

Hvad gør I af fjollede, skæve ting i din familie?

Det mærkelig er, at det faktisk godt kan være lidt svært at gå uden for ”normerne” – at gøre noget som ikke passer ind i det vi har lært er rigtigt og forkert.

Men hvem har bestemt hvad, som er rigtigt og forkert?

Vi har hjemme hos os altid gjort meget ud af, at vores børn skulle udvikle deres fantasi og vi har undgået ”rigtigt/forkert” så meget som muligt. Fx da min datter som 2-årig kørte rundt med dukke-vognen baglæns og én i familien sagde – ”nej den skal da vende den anden vej”. Der var vi slet ikke – hvis hun vil kører den omvendt, so what? Jeg tror ikke på, at vi lærer vores børn at tænke ”ud af boksen”, hvis de ikke får lov at udforske, og gøre tingene på deres måde. Og alligevel havner vi jo igen og igen i ”rigtig og forkert” fælden. Fordi vi har disse normer så dybt programmeret ind i os, at vi ofte reagere og agere ubevidst.

Den kamp vil jeg gerne tage op med min indre programmering – Det er på tide med en opgradering af programmet. Der skal masser af sjov, spas og finurligheder ind i programmet. Blandet op med en god gang kærlighed og faste trygge rammer. Og væk med hammeren – den dømmende hammer vi alle sammen slår os selv i hovedet med, når vi for 8. gang falder i –  selvom vi godt ved hvad vi skulle have gjort. Vær med dét. Anerkend ”ja nu gjorde jeg det igen – punktum” Ingen forklaringer eller undskyldninger. Ingen skyld og skam.

Jeg arbejder for tiden personligt med at få øje på alle mine ”programmeringer”. Alt det som jeg har lært op gennem min opvækst og gennem mine omgivelser. Alt det uhensigtsmæssige jeg både siger om mig selv og om andre og meget ofte ubevidst. Det er for vildt, hvor meget det foregår.

Jeg er i gang med at få en masse værktøjer til at få øje på alt det her programmering, og jeg synes egentlig jeg var rimelig godt med og var forholdsvis bevidst om mine programmeringer. Meeeeen der tog jeg fejl 😊 Det sker HELE tiden, som i HELE tiden. Det er faktisk ret fedt at få øje på, også se på det med venlige og nysgerrige øjne ”Hov der var den igen”. Lige nu er øvelsen bare at få øje på det – det er først når vi ser alt det som foregår ubevidst – det vil sige får det bevidstgjort, at vi kan ændre på det.

Jeg tænker jeg vil dele mere omkring mine oplevelser med mine programmeringer og arbejdet med at få dem frem i lyset og ”hva så -spørgsmålet” i et fremtidigt indlæg. Glæd dig – det bliver tankevækkende og måske provokerende 😊

Du må have en skøn dag og husk: Du kan ikke gøre noget forkert og du er lige der hvor du skal være. ALT ER GODT.

Her har fantasien fået lov at udfolde sig uden grænser – alt kan bruges til at bygge tunneller og broer  😊

racerbane ny MM

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating access token: The user has not authorized application 1332798716823516.
Type: OAuthException
Code: 190
Subcode: 458
Please refer to our Error Message Reference.