Det hele kom tilbage

Det hele kom væltende tilbage….

Min krop har den sidste tid fortalt mig, at der var noget i gære. Jeg har været mere træt, irritabel og glemsom. En kendt følelse var tilbage.

Jeg har været på et tre dages kursus for at videreudvikle de redskaber jeg arbejder med og jeg havde store forventninger, da jeg også kan bruge redskaberne til min egen rejse.

Nogle af mine overbevisninger handler om at verden ikke er er tryg, at føle sig forkert og ikke føle sig elsket for den jeg er. Jeg søger ofte bekræftelsen fra mine omgivelser, men bliver ved med at føle mig tom indeni. Og jeg ved det er fordi jeg skal søge den indefra. Jeg skal bekræfte mig selv og mærke indefra at jeg er god nok, jeg er tryg og elsket. Jeg skal have tillid til at universet har min ryg og altid hjælper mig.

Og alle de ting er jeg i gang med at indarbejde fra mit sind ned i min krop, og det tager den tid det nu skal tage.

I løbet af disse tre dage følte jeg mig mere og mere bombet ned under gulvtæppet og alle de uforløste ”traumer” jeg bærer rundt på væltede frem og gjorde mig ked af det på ny. Jeg kom til et punkt, hvor jeg tænkte – du er lige på vej ned i en depression. Det gjorde så ondt og følelsen af ensomhed, forkerthed og utryghed væltede ind over mig. Alt hvad jeg havde lært var pist borte. Alt min tillid – alle de ting jeg plejede at holde fast i.

Der var dog en lille hvisken, som fik lov at blive hørt ”det er bare lige nu, du er igennem en fase, det er udvikling, hold fast og vær med det der sker, din krop hjælper dig” og det har hjulpet mig til at kunne begynde at kravle ”op ad stigen igen”.

På kurset så vi bl.a. en film omkring fødsel. Hvor vigtigt det er med trygge omstændigheder, støtte og hvor meget den første tid med den lille baby betyder for alle parter. Filmen viste mig, hvordan det kunne have været og jeg fik for første gang følelsen af ”øv – jeg er godt nok gået glip af noget”.  Sorgen over alt det vi har været igennem og den måde min graviditet, fødsel og første tid som mor var på, slog mig næsten helt ud.

Tænk at få lov at opleve en god fødsel, hvor man som mor får sine børn op til sig og får lov at bonde med dem. Jeg har lært en masse omkring, hvad der sker i denne første vigtige tid og ikke mindst hvilke følger det kan have, når vi ikke får lov at opleve det, og dem kender jeg alt for godt.

Noget af det vigtigste jeg tager med mig – er at det aldrig er for sent at bonde med sine børn. Og lige så vigtigt – der er ikke nogen skyld. Jeg gjorde det bedste jeg kunne med den viden, de redskaber jeg havde, og det menneske jeg var på det tidspunkt. Jeg skal acceptere helt ind i hjertet, at det var som det var, og det er okay.

Jeg kan derimod ændre på fremtiden. Jeg kan i dag fortælle mine børn, at jeg elsker dem. Det kunne jeg ikke i starten og det var den skrækkeligste følelse, når jeg intet heller ville føle og sige. Jeg kan indvi dem i min rejse og huske at fortælle dem om, når livet nogen gange er svært.

Jeg tror på, at vi som forældre er nødt til at dele vores tanker og følelser med vores børn, for at vores børn deler deres med os. Vi skal vinde deres tillid ved at dele af os selv. Sætningen ”husk du kan altid fortælle mig alting” giver jeg desværre ikke meget for. Kun hvis den ledsages af ”nu skal jeg fortælle dig om min dumme dag på arbejdet, eller dengang jeg blev gravid med dig”. Både de gode og de mindre gode historier.

Jeg er stadig på vej ”op ad stigen” følelsesmæssigt og fysisk, og når jeg kommer lidt længere op vil jeg dele lidt mere omkring, hvad jeg tog med mig fra kurset omkring graviditet, fødsel og moderskabet.

det hele kom tilbage

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating access token: The user has not authorized application 1332798716823516.
Type: OAuthException
Code: 190
Subcode: 458
Please refer to our Error Message Reference.