Hvad er det med sukker og hygge?

Børn og sukker

Hvis du har læst med i mine sidste indlæg, så ved du at ”VI” er startet i SFO og til en helt ny hverdag, hvor sukker desværre sniger sig ret meget ind – efter min mening.

Vi har været i gang 1 måned (3 uger), og jeg synes godt nok det har været en voldsom ”sukker-start”, når vi kommer fra en børnehave med ”nul-sukker politik”.

Puha også kommer tankerne: overreagere jeg, eller?

Skal jeg bare ”slappe af”?

Nej det kan jeg virkelig mærke helt inde i min krop. Det her er en sag jeg skal kæmpe for.

Der er absolut INTET, INTET godt at sige om forarbejdet sukker – INTET.

JA vores børn skal ikke gå ”sukkerkolde”.

Jeg tror på, at vejen til et stabilt blodsukker går gennem næringsrig mad fordelt hen over hele dagen.

Er det svært, og en svær kamp at tage – JA det tror jeg, men det retfærdiggør ikke i min optik, at jeg bare skal ”give op” og følge strømmen.

Jeg kan nok ikke få gennemført nul-sukker på skolen, også måske alligevel?

For hvis jeg allerede inden jeg er gået i gang begrænser mig selv, så kan jeg vel ligeså godt lade være med at tage kampen?

Det er så ufattelig nemt bare at gøre det vi ”plejer” – det kræver ikke noget af mig, og det giver heller ingen øretæver eller at blive ”set skævt til”.

Hvordan mon vi er kommet hertil, hvor vi er i dag, med vores udvikling?

Hvad med dem der påstod, at jorden var rund? De blev da kaldt mange sjove og ikke-så-sjove ting.

Det er ikke altid sjovt at gå forrest, være kontroversiel og gå mod ”strømmen”.

Men det nytter bare ikke noget (igen i min verden), at vi ikke tager kampen op, når vi mærker at den er vigtig for os.

 

Vi har ansvaret

Det er os som voksne og forældre, der er ansvarlige for at vores børn vokser op med de bedste forudsætninger, og en af dem er ordentlig mad.

Der findes tonsvis af undersøgelser der viser, hvor vigtigt ”sundt brændstof” er for indlæringen hos vores børn.

Så nytter det altså ikke noget at vi fodrer dem med kage, saftevand og is.

Rigtig meget af det her med det usunde handler jo om vaner, og at vi I den grad forbinder hyggestunder med noget usundt.

Og vi kan næsten blive helt dårlige ved tanken om at ”fødselsdags-guffet” er grøntsager i stave – hvad sker der for det?

Men det er ”os” voksne, som har den holdning og de tanker.

Det er jo ikke vores børn der har opfundet ”fredagsslik”.

Tænk hvis der ikke var slik og kage?

De fleste børn (jeg kender) elsker, når der bliver sat en skål med frugt og grønt i mundrette størrelser på bordet.

Det forsvinder før vi kan nå at tælle til 10.

 

Alternativer

Det mindste vi kunne gøre, er da at have alternativer til de børn, som rent faktisk heller vi have en sund snack (ja jeg tror faktisk de findes!)

Rigtig mange og mig selv inklusiv synes det er svært at finde på sunde alternativer, hvis det ikke bare skal være udskåret frugt. Men hey, internettet er lige ved hånden, og der findes TONSVIS af forslag og opskrifter.

Ja vi har en travl hverdag, og det er så nemt at hive noget ned fra hylden i supermarkedet.

I min verden er det bare ikke godt nok. Det er ikke godt nok til mine børn.

Jeg vil kæmpe denne kamp for at få vendt udviklingen. Det skal blive en vane, at der ALTID er sunde alternativer til vores børn.

I princippet kan jeg jo kun ændre på vores vaner i vores familie, og alle andre skal jo så gøre hvad de føler er rigtigt.

OG det har vi også gjort indtil nu og det har fungeret.

Mine grænser afprøves

Nu bliver jeg bare mødt af, at jeg føler mig uden for indflydelse.

Jeg føler, at andre bestemmer, hvornår mine børn skal indtage sukker. Det kan jeg godt mærke jeg ikke er tilfreds med.

Som forældre udsættes vi også ofte for et valg – som i princippet ikke er et valg.

Et eksempel som jeg tror mange ”udsættes” for.

Børnene er oppe hos frisøren for at blive klippet, og frisøren kommer med en kæmpe bøtte med slikkepinde: ”må de få en?”

Øh – i princippet NEJ, men med to børn der står lige ved siden af, og jo virkelig gerne vil have en slikkepind, så kan det være svært at sige NEJ.

Her ved jeg også godt, at det er vores ansvar som forældre at sige NEJ – også når børnene bestemt ikke synes det skal være NEJ.

Derfor fik vi da efterfølgende sagt til frisøren, at han lige diskret skulle spørge os først, inden han bare kom frem med bøtten, så vi kunne sige nej.

Det samme har jeg oplevet til legeaftaler, hvor jeg har været med den første gang. Her kommer de måske også med slikkepinde: ”Må han få en?”

Hvad siger man lige til det, når børnene står lige foran!

Jeg tror de fleste – også selvom nogen måske har lyst til at sige nej – siger ja med et lidt stramt smil.

Puha – jeg synes godt nok jeg er kommet ud på ukendt territorie.

Men jeg har jo også været vant til en børnehave, som havde de samme principper som mig. Derfor har det primært været til familiesammenkomster, at der var større mængder usundheder, og der har det været nemmere at styre, og nej vi er ikke fuldstændig modstander af alt slik og kage.

Jeg tror på ”alt med måde” – men det bliver ikke med måde, når jeg føler jeg mister retten til at sige fra på mine børns vegne.

 

Min egen bagage

En anden årsag til jeg også kæmper lidt (meget), er mine egne mønstre om at ville gøre alle tilpas, og lidt forsvinde i mængden, for hvad mon der sker, hvis jeg ikke følger strømmen, og mener noget andet end ”flokken”. Bliver jeg så ”udstødt”?

Det er faktisk sådanne mønstre vi personligt kan være oppe imod, og det gælder jo ikke kun i spørgsmål om sukker, men I alle livets relationer.

Jeg har bare tidligere tilpasset mit liv, så jeg undgik så mange ”konfrontationer” som muligt.

Nu hvor vi så har fået børn – så er jeg bare nødt til at komme ”ud af busken”, og stå ved vores værdier. Kæmpe for det vi mener er det rigtige for vores børn og vores familie.

Det er nu jeg skal slippe fortidens mønstre, som har begrænset mig.

Mønstre som har fået mig til at gå på kompromis med, og i det hele taget gemme alle mine værdier langt, langt væk.

Selvom jeg er bange for reaktionerne, og bange for at andre synes jeg er en ”spelt-mor”, eller hvad de nu tænker og siger, så er det NU jeg skal se ud over min frygt.

 

Hvad gør du?

Hvordan har du det egentlig med skolebørn og sukker?

Jeg vil elske at høre dine tanker og overvejelser.

Jeg vil holde dig opdateret om slagets gang, da du nu har læst med på første parket, og jeg endnu ikke ved, hvor det ender.

Men fordi jeg nu har indviet dig i mine tanker, så føles det lidt som om du hjælper mig lidt på vej, til at stå op for mine værdier, selvom det er angstprovokerende at tænke på.

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.