Hvorfor blive blogger?

Hvorfor blive blogger?

 

Det er sjovt, som tiden ændrer sig. For en del år siden fandtes begrebet blogger slet ikke. Og i dag kan vi ikke komme udenom. Der er mange meninger om ”bloggere”.  Men der har vi jo heldigvis vores frie valg. Så vi kan jo bare lade være med at læse om det, der genere os. Eller endnu bedre; spørge os selv, hvorfor er det jeg føler mig provokeret, generet, irriteret eller hvad det nu er for en følelse der dukker op. Vores såkaldte skygge. Den kommer du til at høre meget mere om.

I min verden vil de fleste bloggere bare dele ud af deres liv og de erfaringer de har gjort sig og derigennem måske inspirere eller hjælpe andre. Og ja – vælg det du kan bruge i dit liv og smid resten væk.

Jeg havde ikke lige forestillet mig at jeg skulle være blogger – det er jo for de unge og de særlige. Men hey – jeg er også noget særligt og hvad er alder for en størrelse? Jeg tror på, at vi alle har noget at byde ind med, som andre kan bruge. Jeg tror på, at alle de erfaringer vi gør os, dem er der nogle et sted derude, som kan bruge.

Jeg vil vise verden, at uanset hvad vi kommer med i rygsækken, så er det præcis det vi har i rygsækken, som vi kan hjælpe andre med.

Det er indholdet i vores rygsæk, der har skabt den vi er og det som gør, at jeg kan sige ”det kender jeg godt”, eller ”det har jeg også prøvet”. Når vi hører det fra andre mennesker, så bliver vi lettet og føler os som en del af fællesskabet. For vi mennesker er egentlig ikke så forskellige, når det kommer til sagen.

Det er vigtigt for mig at understrege, at alt hvad jeg skriver er min sandhed og mit syn på verden, og at dit syn på verden er din sandhed og at begge dele er helt ok. Der er ikke noget som er mere rigtigt end noget andet. Derfor tag, hvad du kan bruge. Tag hvad der matcher i dig og lad resten være.

Jeg er et almindeligt menneske og så alligevel ikke. For jeg er jo mig – og der findes kun én mig. Derfor er jeg et helt unikt og fantastisk menneske – og det er du også!

Jeg glæder mig til at dele mit liv med dig og håber du vil kommentere, hvis det jeg skriver, matcher noget i dig 😊

At blogge - er for mig at bidrage bevidst