Close
Mors dag
facebook pinterest twitter

Mors dag

listentoyourheart 12 maj 2019, 12:43

Til alle mødre

 

I dag er det mors dag og det fejres på mange forskellige måder, og nogen fejrer det måske slet ikke.

Jeg vil gerne hylde dig – dig som er mor.

Du er super sej.

Du skal klappe dig selv på skulderen, og fortælle dig selv at du gør et fantastisk stykke arbejde.

Ingen andre kan gøre lige præcis det du gør.

 

Vi mødre kan nogle gange føle vi ikke slår til, at vi ikke duer, at vi er dårlige mødre.

MEN det er du ikke – DU BLIVER ALDRIG EN DÅRLIG MOR.

Du gør ALTID dit bedste – lige nu og her.

 

Du kender måske de der situationer, hvor du har prøvet alting for at få en situation til at fungere.

Men intet vil lykkes – du føler dig måske uduelig.

Du ønsker bare at alle skal have det godt.

OG den falder jeg i hvert fald i engang i mellem – fixe-fælden.

Jeg vil gerne have at DÉT ” skal gå over”, ”skal blive bedre”, ” skal forsvinde” eller noget fjerde.

Mange af os har ikke lært, at vores familie, børn (og os selv) ikke har brug for at blive fixet.

De har brug for kærlighed, tryghed og omsorg.

 

Det bedste vi kan give vores børn, er en tryg base, hvor alt er tilladt – hvor alt kan komme ud – uanset hvor larmende eller forfærdeligt det måtte synes.

Vi skal ”bare” være der for dem, og anerkende det svære de måske går igennem.

De skal vide at alle følelser er okay.

Jeg ved det er nemt at sige – og jeg ved også, at det ikke altid er nemt ”bare” at gøre – tro mig ?

Og det skal vi heller ikke altid kunne.

 

Kunsten i at være menneske, i min verden, er at acceptere os selv, og andre med alt hvad vi er.

Også når vi ikke slår til, eller gør noget vi fortryder, skammer os over, eller føler os skyldige over.

Især i de situationer skal vi udvise den største omsorg for os selv, og være blide og kærlige.

 

Det vigtige, når vi begår fejl – og det GØR ALLE MENNESKER, er hvordan vi håndterer efterspillet.

Får vi repareret og genskabt tillid og tryghed?

 

Ved at begå fejl og stå ved dem, lærer vi også vores børn at vi godt må begå fejl og det er okay.

Vi lærer dem, at vi ikke skal være perfekte.

 

INGEN ER PERFEKT og INGEN skal nogensinde være perfekt.

 

Derfor kæreste mor – Tillykke med din dag i dag, og tro på at du ALTID gør det bedste.

 

TRO på at DU ER NOK.

TRO på at du har alt hvad du skal bruge indeni ? Du skal måske bare genfinde det.

Jeg TROR på DIG ❤️

[custom-facebook-feed]