Når jeg mærker stressen

Når jeg mærker stressen, så gør jeg…..

Hvad gør du, når du har en masse om ørene og stresser rundt, og kan mærke at kroppen giver dig signaler? Eller mærker du kroppens signaler? Hvordan viser stressen sig hos dig?

Jeg er lige nu i gang med at få min virksomhed op og stå og der er ret mange nye ting jeg skal lærer. Jeg synes det er mega spændende, og jeg kan mærke at det her er det helt rigtige. Jeg mærker dog også at min krop sender mig signaler og forskellen fra tidligere, er at jeg nu lytter til min krop.

Førhen ville jeg nok sige til mig selv – bare klø på – du er jo nødt til, og du skal, det er hårdt at starte virksomhed og der skal jo penge i kassen.

Men det gør jeg ikke i dag. For jeg ved, at det ikke hjælper mig at knokle på, når min krop fortæller mig at den har brug for en pause. Og det fantastiske ved pauser (rigtige pauser), er at de øger kreativiteten og autenciteten i det jeg laver bagefter.

Jeg fik dette råd – som til at starte med kunne synes lidt provokerende – når det hele kokser – tag et skridt tilbage. Gør ingenting. Tag en pause. Gør noget rart for dig selv. Men det virker, og er det eneste der virker.

Har du nogensinde prøvet, at du for eksempel ikke kunne komme i tanke om et navn på en eller anden skuespiller? Det har vi nok alle sammen. Vi vrider hjernen og prøver og prøver. Men til sidst giver vi op. Og som regel går der ikke længe – hov, der var navnet. Vi gav vores hjerne en pause. Flyttede os fra situationen, også kom løsningen.

At lytte til min krop

For mig er den eneste vej frem – at lytte til min krop, og gøre tingene i et tempo, hvor jeg kan følge med. Jeg ved inderst inde, at når jeg gør det, så skal det hele nok løse sig, og jeg skal nok få min virksomhed op og stå, fordi jeg gør det fra hjertet og jeg lytter til det der kommer.

Det fedeste er, når jeg har haft dage med modstand, så bliver jeg hurtigere og hurtigere til at berolige mig selv og sige – nu er det sådan i dag og lige nu, men det er en del af rejsen og der er en grund til at du er lige her, lige nu. Hav tillid til, at alt er som det skal være.

Denne sidste sætning er nærmest blevet helt hellig for mig. Den hjælper mig hver eneste gang. Også når børnene synes umulige og alt er galt, og intet af det jeg har lært virker. Jeg kigger efter læringen. Hvad er det de fortæller mig – hvad er det jeg overser hos mig selv? Hvor passer jeg ikke på mig selv? Vores børn er fantastiske til at vise os, når vi ikke er gode ved os selv. Det er jeg blevet bedre til at se. Det har taget tid og tålmodighed – men det er en af de vigtigste ting jeg har lært på min rejse – at rejsen tager den tid den tager, og jeg får de udfordringer og de indsigter jeg er klar til, på det pågældende tidspunkt.

Tak fordi du læste med i dette indlæg. Jeg ville gerne lige dele med dig, at det faktisk kan lade sig gøre, at lære at lytte til sin krop og agere efter dens behov – med god samvittighed vel at mærke. Og uden at slå mig selv i hovedet, når jeg ind i mellem glemmer det. Men nøjes med at se det positive i, at jeg fik øje på det, og nu kan jeg så handle, og passe på mig selv.

Ha´ en dejlig dag og udvis nænsom selvkærlighed.

Stress - min mave

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating access token: The user has not authorized application 1332798716823516.
Type: OAuthException
Code: 190
Subcode: 458
Please refer to our Error Message Reference.