Close
SFO start
facebook pinterest twitter

SFO start

listentoyourheart 27 februar 2019, 11:15

SFO start

Halløj hvor tiden flyver afsted, og jeg har vist forsømt jer en del herinde.

Nå men PYT – er det ikke sådan det mest populære ord i Danmark lyder?

Vi hører så tit de der sætninger:

”Når de (børnene) først begynder i skole, så går det stærkt”

”Ej hvor er de blevet store – hvor bliver tiden dog af”

”Kan du huske, da de var små – savner du ikke bare den tid”

Og så videre, og så videre….

Jeg har faktisk ikke rigtigt været med på den bølge af, at tiden gik stærkt og de blev så store.

Jeg var måske mere over i den anden grøft ”bare tiden gik lidt hurtigere, fordi så bliver det nemmere”

 

Som du måske ved, hvis du har læst med i mine tidligere blog-indlæg, så havde vi ikke en nem start på livet som familie.

En mor med efterfødselsreaktion kræver lidt af alle i familien.

 

Derfor har jeg nok ofte ønsket at være et andet sted, end lige der hvor vi var – især da de var små.

 

Tiden nærmer sig

Men nu…

Nu nærmer den famøse SFO/skole tid sig. Vi ved jo ikke helt hvad vi går ind til. Vi må jo vente og se, hvordan de klarer det. Vi må gøre vores bedste for at støtte dem i den proces de hver især gå igennem.

Vi har jo nok nogle forestillinger om det, men det er jo ikke til at vide.

Vi har heldigvis kun fået gode indtryk af skolen og pædagogerne. De lægger stor vægt på trivsel og har lidt mottoet – hvis man trives, kan man også lære noget.

Det kan jeg rigtig godt lide, og det passer med vores værdier.

Jeg glæder mig til at opleve en lille skole, hvor der kun er et spor. Jeg tænker at det må give en helt anden familiær følelse end en skole med 3-4 spor på hvert klassetrin (som jeg har prøvet).

Skolen ligger lige ved siden af vores daginstitution. Derfor har børnene været til diverse arrangementer, og de kender rigtig mange af børnene i de mindste klasser. De har gået i børnehave med dem i kortere eller længere tid.

Derfor tror jeg jo at det bliver forholdsvis ”nemt” i forhold til stedet og de andre børn.

Der hvor det også bliver spændende er i forhold til de voksne – hvordan passer kemien? Kan de voksne tyde vores børn?

De er jo super trygge ved de voksne i børnehaven, og ved hvor de har dem.

Fordi vi er så tæt på skolen i dagligdagen, har vi snakket om at ”gå på besøg” i SFO’en nogle gange her i marts inden det går løs 1. april. De kan møde de voksne, mens mor eller far er i baggrunden, og det tror jeg vil være en fordel.

De kommer helt sikkert til at savne både børn og voksne i børnehaven. Vi har snakket om, at vi da bare kan gå på besøg derinde en dag vi skal hjem.

Jeg tror det virkelig gælder om at lytte til børnene, og gøre overgangen så blid som muligt.

I mit hoved nytter det ikke noget, hvis det er os voksne, der dominerer.

Vi skal støtte vores børn og de skal vide at vi er her for dem – også når det hele kokser og de måske ikke lige kan styre temperamentet, fordi det hele ”er for meget”.

Hvis de er ekstra trætte om morgenen og ikke kan komme op – så må vi være mere overbærende. Dele flere kys og kram ud, og vise at det er okay.

Der vil være dage, hvor mor og far også er trætte og kort-luntet. Det kan vi ikke undgå, og det tror jeg faktisk heller ikke er sundt – at børn kun ser deres ”perfekte” forældre, som aldrig begår fejl.

De skal lærer, at vi alle begår fejl og siger/gør nogle ting, som var ”ups”. Vi siger undskyld og udviser omsorg, og siger det vi egentlig mente fra vores hjerte.

Det er så pokkers vigtigt for mig, at børn lærer at de er ”gode nok”, som de er.

Vi har alt, alt for meget præstation, angst og stress blandt børn.

Det er simpelthen ikke godt nok.

Vi må som familier i det danske samfund stille flere krav til kvaliteten indenfor børne/unge området.

 

Kroppen

Noget nyt vi også er begyndt at italesætte overfor vores børn, er forholdet til vores krop.

Det er bare sindssygt vigtigt, at børn lærer at det er DEM og INGEN andre der bestemmer over deres krop. De må gerne sætte grænser. De skal sætte grænser og det er okay.

Der er ingen der skal gøre noget ved deres krop, som de ikke har lyst til.

Jeg tror ikke på at vi skal forbyde. Hvis vi forbyder kropskontakt, så ender vi i den anden grøft. De bliver måske flove over kroppen, og tænker at kroppen ikke skal bruges til noget særligt, at det kun er hovedet der kan bruges.

Nej – det er i min verden så vigtigt, at vores børn lærer at lytte til deres krop, da kroppen er vores sandhed. Den viser os altid sandheden og fortæller os, når noget er galt, og vi ikke er i balance.

Jeg ville ønske der var mere fokus på vores krop, som den gave den er.

At skolerne gjorde mere ud af, hvordan vi kan samarbejde med vores krop, når den fx gør ondt.

At vi lærer vores børn at lytte til kroppen og hjælpe den. I dag lærer vi, at alt hvad der gør ondt eller er ubehageligt – det skal fixes eller fjernes.

At lærer om den holistiske tilgang til kroppen i skolen ville gøre underværker i denne verden. De fleste af os lever fra halsen og op, og den dér krop for det meste bare er til besvær.

Jeg er spændt på hvordan den første tid som ”SFO-familie” kommer til at forløbe og jeg glæder mig til at være nysgerrig i forhold til, hvordan vores børn oplever deres nye hverdag.

Det er jeg sikker på jeg kommer til at dele mere om hen ad vejen.

 

Pas på dig selv

Indtil da, pas på dig selv og din familie og husk at du altid er den som ved, hvad der er bedst for dig og din familie.

En lille sidebemærkning – hvis du kunne tænke dig at vide noget mere om efterfødselsreaktioner og fødselsdepressioner, så har jeg næsten lige udgivet tre blogindlæg på min hjemmeside, og der er et fjerde på vej.

Du finder min blog her.

 

[custom-facebook-feed]