Close
Boligstøv og byggedrømme, om sprog og sprogjuveler
facebook pinterest twitter

Boligstøv og byggedrømme, om sprog og sprogjuveler

livetbymai 26 marts 2016, 18:43

Sprog og sprogbrug, sprogbøffer og sprogjuveler. Små og store smil og grublen over afprøvning af ord og deres betydninger.

Mangel på søvn, grundet større, energikrævende ombygning og lidt natteroderri fra NE, er højst sandsynligt grunden til vrøvl i overskriften “Boligstøv og byggedrømme”. Ikke desto mindre, viser det tydeligt, at man som voksen også kan lave rod i de sammensatte navneord. Da det var min overskrift, da jeg gik og legede med dette opslag under ombygningen i dag. Det var først, da jeg satte mig til tastaturet, at jeg opdagede, at det var noget værre vrøvl.

Opslaget skulle faktisk have handlet om vores ombygning, hvordan vi får hverdagen til at hænge sammen med to børn under 3 år, og en masse byggestøv og store boligdrømme. I stedet kommer det nu til at omhandle børn og deres sprog.
FJ bliver 3 år til maj, og udforsker sproget i alle dets facetter. Lige nu er det de sammensatte navneord der giver ekstra udfordringer til sprogcenteret i hjernen.

 

IMG_0944

FJ øver sig på at sige raps marker, i stedet for mark rasper Foto: © Memories by Mai

Enten er det “bare” bogstaver der bliver byttet om, og ellers er det simpelthen hele ordet, eller ordstillingen.

Hørnebaven (Børnehaven)
Rullekage (Kagerulle)
dunkdrikke (Drikkedunk)
Pyt skidt (Skidt pyt)

Han leger også med faste vendinger, og har fundet ud af, hvad “at kigge” betyder. Han har dog ikke helt fanget, at man nogle gange bruger “at kigge”, og andre gange “at se”. Derfor hører vi jævnligt udtryk som:

“han kigger sur ud”, og “vi kigges”.

De første gange griner vi, og syntes det var super sødt, senere begyndte vi at rette ham i hans udtale, og nu, hvor han begynder at sige det rigtigt, ønsker vi, at vi aldrig var begyndt at rette på ham.

De små sprogjuveler gør bare, de hårde dage lidt lettere at komme igennem. Vi ved godt, det rigtige er at rette ham, så han får et korrekt sprog og sprogbrug, men som min kæreste så fint udtrykker det, så forsvinder hans uskyldighed samtidig med, at han korrigere sit sprog.

Vi spørger derfor tit os selv, hvor længe er det acceptabelt at vente med at korrigere ham?

“desværre” har jeg en arbejdsskade som lærer, og retter ham, ubevidst, allerede første gang, men fortryder ofte lige efter. For han fanger hurtigt rettelsen, og efter ganske få gange, kan han fint sige det rigtigt, men til vores held, er han begyndt at sige det forkert med vilje.
Han passer som hånd i handske ind i vores familie, for her er mottoet, at sprog er til for at blive brugt…

 

♥ min lille sprog-engel ♥