Close
Derfor elsker jeg at amme
facebook pinterest twitter

Derfor elsker jeg at amme

livetbymai 15 april 2016, 19:20

Hvis jeg havde vidst, hvad amning kunne gøre for mig, så havde jeg fået børn langt tidligere – eller fået job som ammer (åh, gid det var muligt i Danmark).

Det skal læres

Det kom noget bag på mig, da jeg lå med vores første fødte, FJ, i armene, og skulle amme drengen, at det ikke bare skete helt naturligt, at han ikke bare tog fat, og at mit bryst ikke bare, nærmest af sig selv, fløj ned i munden på ham, og så vupti vupti, så kunne han få mad. Sådan var det bare ikke. Han ville ikke tage fat, han var meget afkræftet da han blev født (havde tabt sig i den sidste tid i maven) og jeg stressede virkelig meget over det.

Jeg havde aldrig troet, det skulle være så svært, og jeg må indrømme, at bagsiden af “amme-medaljen” ikke var så vidunderlig, som forsiden af den er. Min søster, havde fortalt mig, at det kunne være svært at få amningen i gang, at det lige skulle læres, at både mor og barn. Men hun var faktisk den eneste, og jeg tænkte derfor, at det måske bare var for hende, at det havde været svært. Men jeg skulle blive klogere. Jeg oplevede på egen krop, hvor svært det virkelig kan være. Jeg synes faktisk, det var så svært, at jeg flere gange var tit på at opgive, velvidende, at jeg havde sagt, og stadig mente, at jeg ville amme for en hver pris. Prisen blev også høj; søvnløse nætter, ødelagte brystvorter, smerter, gråd – fra både mor og barn, skyldfølelse, selvtillid, der bare forsvandt… Men amme, det ville jeg, og da det endelig lykkedes og jeg kunne pludselig se mig selv udleve det glansbillede jeg havde længtes efter under hele min graviditet, disse perfekte mødre, der sad på cafe, i parken eller hos familie og venner og bare med smil og glæde ammede deres barn. Endelig kunne jeg se medaljen fra den fine polerede side.
Jeg ved det lyder super overfladisk – men det ville jeg også – koste hvad det ville… og prisen, ja den betalte jeg.

Hvorfor var det så svært?

Jeg var ny i rollen som mor, og kæmpede med næb og klør for, at ingen skulle kunne sætte en finger på mig som mor. Der var mange, der havde en holdning til, hvordan jeg burde gøre, hvad der ville være bedst for vores søn og hvad der var det rigtige at gøre – ja faktisk fik min sundhedsplejerske endda formuleret sig ret uheldig – så som: “Jeg kan se du gør… det ville altså bare være bedre, hvis du gjorde…” – og desværre var det ikke kun en gang, men hver gang hun var på besøg.

Det lagde et enormt pres på mig, at der var så mange, der, helt sikker velment, havde brug for at overdynge mig med “gode råd” og vejledning. Jeg kunne ikke opfylde alles input, og jeg brød flere gange sammen, og var ved at smide håndklæde i ringen.

Jeg havde brug for, at andre lod mig være i fred, at jeg blev bekræftet i, at det jeg gjorde var godt, at jeg var en god mor, at jeg kunne stole på mit instinkt.

Amning uden smerter

Som sagt, tog det hårdt på mig, at det ikke bare var vupti vupti, men faktisk krævede rigtig meget arbejde. Jeg ammede trods voldsomme smerter – hver gang. Den lille havde rigtig fat, havde fin suttestilling og fik også fint med mad, men det gjorde simpelthen så ondt, at jeg et par gange bare lukkede øjnene og ønskede mig, at han ikke meldte sig af sult, fordi jeg allerede der, kunne mærke smerterne i brysterne. Men der var ingen vej udenom. Jeg rejste mig, satte mig i min ammestol og lagde ham til. Jeg græd under hele seancen, og ønskede hver gang, at han kun ville spise ganske kort. Desværre var han altid længe om det, og spiste gerne i 30-50 min ad gangen.

En dag, er der en anden mor, fra min facebook-terminsgruppe, der viser billeder af laid-back stillingen, og for første gang, nogen sinde, ammer jeg min første fødte, uden nogen som helst smerter. En drøm gik pludselig i opfyldelse. Jeg kunne pludselig mærke, at det her amning, det var livet værd.

Laid-back ammestilling

Foto: Privat, venligst udlånt af en topsej mor, til et andet maj 2013 barn.

Det var så vidunderlig en oplevelse, at jeg, mens jeg ammede kontaktede min kæreste via facetime, så han med sine egne øjne kunne se det sket. Det var bare så overvældende, at det ikke kunne vente til han kom hjem.

Amning blev min livskraft

Da først amningen kørte, var det en leg. Det var vidunderligt at have denne tætte kontakt til mit barn, at kunne give ham den bedste start på livet. Ja, at føle mig som den vigtigste i min søns liv.

Det var nemt at være på tur, havde altid maden med, altid i den rette temperatur i den rigtige mængde. Det var let om natten, hvis han pludselig blev sulten, eller havde brug for trøst. Bare brystet frem og så var lykken gjort – både for barn og mor.
Det var endelig blevet let at tilfredsstille hans behov (og mit). Og ja, det var lige så fantastisk, som jeg havde håbet.

At amme blev min livskraft.

Jeg fuldammede FJ til han var 5,5 måned, så begyndte vi på grød, og det gik så fint. – Stoppede med at amme da han var 10 måneder, grundet mit daværende job, havde ønsket at amme ham til han var i hvert fald 12 måneder, gerne længere.

Forfra igen

Da jeg blev mor igen, i august 2015, til NE, frygtede jeg, at det ville blive lige så svært anden gang. At jeg skulle gå det hele igennem igen.

Min skønne kæreste minde mig dog om, hvordan det var, da det kørte med FJ. Jeg tog hans minder til mig, og da NE først lå i mine arme, og skulle have bryst første gang, var jeg meget mere afslappet, for denne gang, vidste jeg, hvad det drejede sig om. Det lykkedes i første forsøg.

Wundermother – det eneste der holdt mine arme nede, var at jeg skulle holde NEs hovede under amningen. Var høj af lykke over, at det bare kørte.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det gjorde ondt igen – brysterne skal lige vænnes til det igen. Men da de første to uger var gået, var smerterne væk.

NE er blevet fuldammet til han var 6 måneder. 6 måneder og en dag gammel blev han præsenteret for mad første gang (efter en uge blev han blw barn).
Han er nu 7,5 måned og får stadig bryst, efter hvert måltid, og lidt hyggeamning ind i mellem. ELSKER det. Fortsætter amningen til han eller jeg siger fra.

Mine gode råd

De bedste råd jeg kan give videre, i forhold til amning, er:

  • slap af og tro på det
  • hav ro omkring jer
  • hav god kontakt til barnet under hele amningen
  • brug laid-back stillingen, eller liggende amning.
  • Sov når din baby sover – mælk produceret bedst under søvn.
  • Masser af hud mod hud – kan fx. gøres ved laid-back ammestillingen.