Forår, hvor er du?

Forår er normalt lig med marts, april og maj måned. Lige i år, 2016, synes det dog mest at minde om efterår, og nu pludseligt, halvvejs gennem april måned, næsten vinterligt.
Normalt har jeg intet mod vinter, faktisk tvært i mod, jeg elsker vinter, sne, frost og kulde – så egentligt burde jeg være noget nær i ekstase over weekendens vejrudsigt. Det forholder sig i midlertid noget anderledes. Faktisk ønsker jeg mig varmere tider, mest af alt, for at vi alle kan være ude noget mere.

Forår

Foto: Memories by Mai
Til minde om noget stort

Forår er normalt tiden, hvor vi begynder at spise udendørs, laver mad udendørs (på grill) og bare generelt opholder os mere udendørs. De få dage ind i mellem, som indbyder til denne slags, bliver imødekommet med åbne arme. Det er også denne tid på året, hvor alt spirer af nyt liv, blomsterne pibler frem, træer og buske skyder og de lyse morgner overtager mere og mere.

Årstiden, hvor det ikke kun er naturen der blomstre, men også kærligheden. Jeg tog mig selv i i dag, at kigge på Hr. Kæreste på en længe savnet måde. “Hold nu kæft, hvor er du dejlig og sød – jeg har sgu alligevel været heldig”-måden, der varmede mig helt ind i hjertet.

At turde at mærke, at jeg elsker nogen, kan gøre mig helt høj. Det giver en livsboost, der er lidt svært at forklare; det giver en livslyst, en tro på, at jeg står det rette sted i livet, med den helt rigtige mand ved min side. Det eneste, der berør mig mere, er når FJ fortæller mig, at han elsker mig. Så er ens lykke for mor fuldendt.

Det eneste jeg vil med dette oplæg, er at sende lidt forårskarma i jeres retning, puste lidt til kulden og ønske, for hver og en af jer, at I har nogen, der tør sige “jeg elsker dig” til jer, og at I, hver i sær, tør mærke at I elsker nogen…

Til minde om Prince, slutter dagens indlæg, med et meget passende citat, Somtimes it snows in aprilfra albummet Parade fra 1986

Sometimes it snows in April
Sometimes I feel so bad, so bad
Sometimes I wish life was never ending,
and all good things, they say, never last