Når far taler følelser

Følelser kan være vejen til lykke, roden til alt ondt, og så kan de være super svære at formulere – for nogen.

Følelser

Hr. Kæreste og FJ
Foto: Studiso100 Jesper

Det er ikke kun, hvad angår sprogliggørelse af følelser, at hr. kæreste og jeg hører til i hver vores grøft, men det er lige præcis her, hvor det virkelig er tydeligt.

Jeg øser om mig med ord og meninger det meste af dagen, uden at tænke over, om andre kan rumme alle mine tanker og følelser; det er et totalt egoistisk behov, jeg har nemlig brug for at komme af med dem. Min kæreste er meget mere tilbageholdende og der skal virkelig store kræfter til, før han åbner op for følelserne.

Når jeg spørger ind til hans holdninger eller meninger om forskellige ting, svarer han hurtigt, og meget bestemt – han er vel militærmand, men når jeg prikker til hans følelser, så ændre alt sig på ham; hans tonefald, kropsholdning, blikket i han øjne og sidst men ikke mindst, hans ordvalg. Det er ofte meget svært for ham, at få sagt det han gerne vil, på en måde, så det ikke kan misforstås. Det oser ud af ham, at følelser næsten sidestilles med naturkatastrofer.
Jeg mener naturligvis selv, at jeg er yderst rummelig, giver ham plads til at prøve sig frem og ro til at komme i mål med sine formuleringer – han er muligvis af en anden holdning.

Når mor sidder tilbage med en klump i halsen

Vi snakker, som så mange gange før, om, hvilke tanker, der fylder, i livet som forældre, lige her, hvor vi er i livet med to børn, hund, mor på barsel, far på job, og en countdown, der puster os i nakken og minder os om, at vi om mindre end to måneder skal være færdige med at renovere hus og være flyttet. Som så mange gange før, snakker vi om, hvilke drømme og forventninger vi har, både til os selv, som forældre, som partnere og som samlevere, men også til vores børn og deres fremtid.

I dag er alt dog bare anderledes.
Lige i dag rammer snakken kæresten på en anden måde, end tidligere. Pludselig kan jeg se det i hans øjne. De er helt blanke. Det giver mig et flashback til det øjeblik, hvor han stod med FJ i armene, sekunderne efter han er født.

Mens han holder sit vejr og blinker et par gange, kan jeg godt se, at han virkelig er berørt af snakken i dag. Da han, på sin helt egen militæragtige måde, har blinket klumpen i halsen væk, siger han:

“Jeg havde ikke grædt rigtigt i 20 år, og så kulminerede det i det øjeblik, hvor jeg griber vores søn. Det hele skete bare så hurtigt. Pludselig lå han der, totalt velskabt, men 10 fingre og 10 tæer. Alt det jeg ikke havde forstået en dyt af i 9 måneder var pludselig virkelighed. Mit liv flyver afsted. Jeg er blevet far for anden gang, og jeg frygter at vores børn en dag vågner op, og så er jeg her ikke mere. Hvad hvis de ikke kan huske mig? Det er det, der fylder allermest, for det er det, jeg frygter allermest”.

Lille uddrag fra fødselsjournalen fra FJ - når jeg skriver, at far greb ham, så er det ikke bare noget jeg finder på

Lille uddrag fra fødselsjournalen fra FJ – når jeg skriver, at far greb ham, så er det ikke bare noget jeg finder på

Når Hr. Kæreste giver mig en klump i halsen, så er det der, jeg ved, at jeg virkelig elsker ham…

 

Snakken fortsatte, både med ord i mellem os, men også i mine tanker… hvordan får I snakket om følelser hjemme hos jer? Er det noget I gør sammen med jeres partner eller dyrker I kun følelserne med venner og veninder? Eller holder I dem for jer selv?