Da nogen var barn, var det mere rigtigt?!?

Endnu en gang har opslaget været længe undervejs. Teknologi tager tid at forholde sig til, ikke kun når man er forældre…

Min første tanke omkring udløseren af dette oplæg var: Nu stopper det! Det kan simpelthen ikke passe, at vi deler og videregiver billeder, vi i sekundet mener er sjove, og yderst passende, uden at skænke budskabet en tanke. Udtalelser som “børn nu til dags, de sidder jo kun med den iPad hele tiden”, “er det ikke på tide de lærer at lege sammen i stedet for?”.

Er noget om snakken?

Det er fuldstændig rigtig observeret, at nutidens børn, på nogle punkter, leger anderledes end for bare 10, 20, 30 år siden. De leger nemlig med de muligheder der er tilgængelige for dem, ligesom børn i 80’erne legede med bip-bip spil og børn i 90’erne havde deres tamagotchi.
I dag leger børn bare med teknologien på en anden måde. De spiller interaktive spil på forældrenes smartphones og tablets. De sidder side om side og spiller på hver deres skærm, nogle gange spiller de hver deres spil, andre gange spiller de sammen. Det giver teknologien anno 2016 dem nemlig muligheden for.

Men hvorfor nu så vred?

Billedet, du kan se via linket her, har floreret på facebook i nogen tid nu. Jeg bliver lige harm, hver gang jeg ser mine jævnaldrende facebookvenner dele det. Hvilket statement er det de vil fremprovokere ved at dele det? Det eneste jeg kan nå frem til, er at de mener, at børn sidder for meget med smartphones og andre skærme, så meget, at de ikke deltager i de daglige pligter der er i en almindelig husholdning, som de er nødt til at lære, før de flytter hjemmefra.

Manuel teknologi

Jeg fejer også lige bag døren, nu jeg er i gang

Men…

handler det så ikke mere om, at der er nogle forældre, der ikke får inddraget deres børn i de daglige pligter, der hører en husholdning til, og i stedet får pacificeret deres børn med smartphones, tablets og andre skærme? Jeg ved, at det er hårdt sagt, men ikke desto mindre, er det min oplevelse. Her på adressen er vi overhovedet ikke hellige på dette punkt, det er sgu bare lettere, lige hurtigt selv at gøre det, i stedet for altid at skulle inddrage børnene, hver gang! Dermed ikke sagt, at børnene ikke bliver inddraget – tvært i mod. FJ bliver udfordret med daglige pligter, så som at hjælpe med at dække bord og fylde opvaskemaskinen. Han hjælper med at sætte vasketøj over og støvsugning er hans favorit disciplin – udførelsen ses her, efter han tømte en pose popcorn ud på gulvet.

Eller handler det om en hån af andre forældre, der ind i mellem vælger den lette løsning, for 5 min husfred? Uanset, hvad grunden til delingerne er, så burde opslaget, efter min overbevisning, have følgende tekst:

hvis du kan betjene en af disse, burde du også kunne betjene en smartphone med dertilhørende apps!

For er det mon en vrissen, middelaldrende person, der bliver stresset over, at børn og unge mennesker, kan navigere smertefrit rundt på adskille skærme, uden at skulle ringe til de første 41 hotline- og kundeservicemedarbejdere? Er det en, der er teknologisk udfordret, der er harm over, at børn som en selvfølge bare lige bruger smartphones og andet elektronisk udstyr uden problemer?

Ikke noget enestående eksempel

Teknologien kan tydeligvis være skræmmende for de fleste, og jeg faldt da også over et andet eksempel; et billedet med teksten “I dag kan jeg 2 årig åbne en iPhone og styre en app. Da jeg var 2 år, spiste jeg jord.

Igen er jeg bare nødt til at understrege, at der ikke er noget galt med den 2 årig i dag, men et meget godt eksempel på, at det er andre tider, for den 2 årige i dag, spiser stadig jord – eller det vil sige, vi har kun erfaringer med sand, så jeg tør faktisk ikke påstå, at de den dag i dag, stadig spiser jord. Men sand tilgengæld, det kan jeg skrive under på.
Ja, spørgsmålet går faktisk på, om statementet siger mere om nutiden 2 årig eller datiden 2 årig? Eller måske om jalousien fra datiden 2 årige, på nutidens muligheder?

Gør fremtiden fantastisk, også med teknologi

Lad nu være med at bebrejde, eller at anskue, nutiden børn som værende mindre værd, eller mindre rigtige, bare fordi de udfolder sig med nogle andre muligheder end for 30 år siden. De leger stadig køkken, rengøring og bleskift på dukker og bamser, uanset køn. Hjælp dem til at få et tåleligt forhold til nutidens teknologi og verden i stedet.

Efter at have diskuteret med mig selv (jeg er i øvrigt ret højt råbende, når jeg føler jeg bliver overhørt eller forbigået) er jeg nået frem til, at jeg står ved min første tanke, omend med en tilføjelse: del alt det du vil – så længe du har gjort dig overvejelser om, hvorfor du deler!