8 ting jeg savner efter at være blevet mor

Først og fremmest skal det lige siges at dette ikke er et brokke indlæg. Tværtimod. Jeg vil bare konstatere hvordan det, for mig er, at være mor, og hvilke ting jeg savner fra mit “tidligere” liv.

De 8 ting jeg savner efter at være blevet mor, er:

1Følelsen af ikke at skulle noget som helst. Jeg drømmer om at ligge på sofaen en hel weekend og bare lave ingenting. Du ved, den der situation hvor klassekammeraterne siger: “Hold kæft hvor er jeg smadret. Jeg skal bare hjem og sove”. Så kigger man lidt på personen og tænker: “Få dig dog et liv – heldige skid!” og i stedet siger man: “Dejligt. Jeg skal hjem og lege bus med lyskryds, på gulvet”

2. Mad. Jeg savner at have tid til mad. Og jeg savner også at jeg ikke altid skal tænke på en anden persons spisevaner. Nu skal jeg oveni købet dele mine spareribs. Og mest af alt så savner jeg den tid hvor man aldrig skulle planlægge maden. Man købte bare noget på vej hjem fra arbejde. Det kan jeg da også nu, men jeg orker virkelig ikke det der ulvetime noget. Jeg undgår det for alt i verden.

3. Mine veninder. Det er så svært at følge med og få lavet noget socialt. Og i sær nu hvor de tætteste bor spredt ud over Danmark. Jeg føler mig til tider ret ensom.

4. Alene tid med min kæreste. Det er faktisk et ikke eksisterende begreb lige pt. Der foregår mere eller mindre et trekantsdrama i det lille hjem. Hvis ikke sønnen bliver ked af at han ikke må sidde i midten af os altid, så bliver han ked af at han ikke må sove i vores seng, og flere gange om dagen skal jeg svare ham på hvem der er sødest, min søn eller min kæreste.

5. Ordentligt fodtøj til mig selv. Barnet skal jo have det bedste og så er det altså begrænset hvad der er tilbage til mig selv. Dumt. Jeg ved det.

6. At kunne gå i bad, alene, og i langtid uden at skulle skynde mig. Og i den sammenhæng at kunne gå på WC uden afbrydelser.

7. Kage! Jeg savner at kunne bage en fed banankage når jeg har lyst, uden at skulle tænke på hvad der er godt for min søn. Jeg er da ligeglad om den er fed eller om jeg tager 1 kg på bare ved at kigge på kagen. Men det går jo ikke når man har en lillemand… I hvert fald ikke så ofte 🙂

8. Søvn.

Tilgengæld ville jeg aldrig være foruden…

Den ubetingede kærlighed der er i mellem min søn og jeg. Følelsen af at være centrum i denne lille mands hjerte er for alt i verden dét værd. Jeg nyder og suger kærligheden til mig. Jovist er der som sagt ting jeg savner, men det er det hele værd. Livet som mor er for mig det bedste der kunne ske.

 

ba2d67963ff5280783228242381825a7--my-son-quotes-son-and-mother-quotes

 

.