På eventyr i den uhyggelige have

Herhjemme er vi så heldige at have efterårsferie. Det er virkelig skønt og vi nyder det rigtig meget. Det er rart at have en hel uge til at falde på plads efter at have rykket hele min kærestes lejlighed ind i vores lille ydmyge 86 kvm lejlighed. Min søn synes at hele flytterodet har været lidt hårdt og vi var ret opsat på at være på plads inden ferien så vi rigtig ville have mulighed for at hygge om ham og det er nogenlunde lykkedes.

Efterårsferien står for vores vedkommende, udover hygge i det lille hjem, på små eventyr. Igår var vi til familie hygge hos min søster, hendes mand og lille baby. Det blev ret sent, men det var hyggeligt og maden var lækker.

Idag var vi så på besøg i en meget uhyggelig have, nemlig Tivoli Friheden som har åben i ferien og er blevet invaderet af græskar og hyggelige monstre. Det er altid en fornøjelse at besøge Tivoli og i denne anledning er det ligefrem eventyrligt. Magnus elsker det og selvom nogle af monstrene er ret uhyggeligt så suger han det hele til sig.

Vi mødte blandt andet Den lille Rødhætte som havde slået sig lidt. (Hun så faktisk ret uhyggelig ud!) Hun forærede Magnus en snøffel og han tog dog imod den, men han kunne altså ikke få sig selv til at spise den, hehe. Men høflig det er han 🙂

 

22449925_10159622716770454_6567546128729781317_n

 

Derudover optræder Onkel Reje hver dag i ferien og det er altså, som altid, lidt af et show han har fået stablet på benene. Jeg er overrakset over hvor mange der faktisk dukkede op. Magnus kunne ikke se noget så som plaster på såret fik han en pandekage med nutella.. Arh men, det er da en win win!

 

22448628_10159622716900454_5031105360155707776_n

Vi kommer tit i Tivoli Friheden. Vi føler os ret privelegeret da vi oftest kan tage i Tivoli og egentlig have parken for os selv. Det er slet ikke som i Tivoli København hvor man står i kø konstant. Derudover er det småt og børnene bliver ikke bare sådan lige væk. Personalet derude er enormt flinke og dygtige til at håndtere børn. De fleste forlystelser er også børnevenlige. 22449877_10159622716670454_3251133829420353756_n

Hvis du står i din efterårsferie og ikke ved hvad du skal tage dig til så anbefaler jeg klart Tivoli Friheden. Man kommer altid i godt humør og det er på trods af den “uhyggelige” stemning der lige nu husere. På onsdag skal vi afsted igen og så er planen at vi skal sidde forrest så vi kan se Onkel Reje 🙂

 

22449664_10159622716990454_4132312449454340718_n

22406362_10159622717235454_5265974505660412053_n