Tip: Super lækker og svampet banankage uden sukker

Jeg har formået at lave en super lækker, og forholdsvis, sund banankage. Den er ikke stoppet med mel og sukker, men alligevel er den ret god til den søde tand, hvis du ligesom jeg har en tendens til at falde i.

De ingredienser der skal bruges til kagen er enkle og er normaltvis noget man altid har i hjemmet.

 

  • 4 bananer (Helst modne)
  • 3 dl finvalsede havregryn
  • 1 dl speltmel
  • Mørk chokolade (Jeg brugte ca. 60 g og det var 80%)
  • 3 spsk kokosolie
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 4 æg

 

Det du skal gøre er, at:

 

  1. Tænde ovnen på 200 grader.
  2. De 4 bananer skal moses. Du kan med fordel mose én af gangen og røre dem sammen til sidst. Hvis du er til meget svampet banankage så undlad at mose bananerne helt :p
  3. Du kan smelte kokosolien i en micro-oven.
  4. Chokoladen skal hakkes og alt efter humør kan du hakke stykkerne små eller store. Resultatet er lige godt.
  5. Næst sidst skal det hele blandes sammen og røres rundt.
  6. Kagen skal have 30 minutter på den midterste plade.

 

22546955_10159620924295454_1678706937_o 22531999_10159620924380454_999251946_o

 

Hvis du ligesom mig elsker søde sager, så er denne her kage altså ret lækker til en mørk oktober-efterårs dag. Min dreng elskede også kagen selvom den ikke var stoppet med sukker 🙂