Kejsersnittet

F kort tid efter hun kom til verden - lægerne er igang med at sy

F kort tid efter hun kom til verden – lægerne er igang med at sy

Som jeg tidligere har beskrevet, var min graviditet slet ikke som forventet – og jeg glædede mig til at det var overstået. (Det kan du læse om her: Min Kamp!)

Og endelig – en onsdag morgen var det forbi!

Kejsersnittet

En onsdag morgen mødte vi op til planlagt kejsersnit, og 1 time efter vi var mødt op, så havde vi den skønneste baby hos os.
Vi havde valgt kejsersnit af den grund at der var risiko for hvirvelskred ved en normal fødsel.
Havde et ønske om normal fødsel, men vi blev enige om at risikoen for at blive lam, ikke var det værd.
Jeg var rigtig nervøs op til kejsersnittet, og forsøgte endnu engang og overtale manden til, om han ikke kunne tage én for holdet her, og så lige klare det for mig. Men endnu engang lykkes det ikke 😉

Vi mødte op 7.30 på sygehuset, hvor vi fik klædt om, og blev informeret lidt om hvad der skulle ske. Klokken lidt over 8, gik vi ned mod operationsstuen – jeg har sikkert på dette tidspunkt lignet et nervevrag – for alle sygeplejesker og andet personale på stuen fik lige sagt at jeg så nervøs ud – der knækkede jeg og husker ikke ret meget mere inden F kommer til verden. Jeg har siden fået af vide af min mand at han måtte svare på alt det de spurgte om fordi jeg ikke var til at komme i kontakt med. Jeg fik lagt en rygmarvsbedøvelse, noget jeg virkelig havde frygtet inden, jeg kan slet ikke klare nåle, og havde hørt alle mulige forfærdelig historier om den.
Men jeg mærkede den næsten ikke, men en vildt surrealistisk følelse, der skylder ind over en af følelsesløshed.

Kl. 8.36 kommer F til verden med et skrig, det bedste skrig i hele verden. J går med Jordmoderen ud og måle og veje F. Da de kommer tilbage får jeg F over og ligge på brystet – her vågner jeg mere op, og er helt væk i dette mirakel der er kommet til verden!

Psykiske udfordringer – bagefter

Mit kejsersnit gav mig en del psykiske udfordringer – jeg følte mig snydt. Snydt for den følelse ALLE andre snakkede om, den styrke man som kvinde havde følt under deres fødsel, den følte jeg aldrig.
Jeg kæmpede også meget med tvivlen, var det nu egentlig mit barn. De tog jo F ud i et andet rum efter hun hurtigt var vist til mig. Her var hun i hvad der føltes som evighed, og jeg kunne hverken se eller høre hende. Så jeg gik længe med tanken om de måske havde byttet hende med en anden baby i den tid de var væk. For det kunne jo i teorien godt være sket. At alle så forsøgte at fortælle mig hvor meget hun lignede mig – så kunne jeg bare ikke se det.
Det gjorde ondt helt ind i hjertet at man ikke kunne se at det var ens eget barn. Men da hun var omkring 6 mdr. Så kom følelsen – hun var MIN, og der var ikke nogen der kom og hentede hende. Jeg gik de første måneder, og frygtede at “hendes forældre” ville komme og hente hende, når de opdagede at vores baby var blevet byttet.

Men selvfølgelig er hun mit barn, hun har både mit udseende, men også mit temperament 😉

Jeg har den skønneste datter, og utroligt nok – så er det mig og min mand der har lavet hende 😮