LCHF morgenmad på den lette måde

Det er ikke tit jeg spiser morgenmad faktisk – men når jeg så gør det, så er det med stil!

En stilfuld morgenmad når man spiser LCHF. Det er vigtigt, vi spiser jo bl.a. med øjnene! For flere gode morgenmads ideer, så besøg min blog: http://blogs.min-mave.dk/loevemor

En ulempe ved at spise LCHF, er at du godt kan komme ind i sådan en lidt “ægge”-cirkel. Æg er et vidunder produkt! Det indeholder alt godt, intet skidt og kan laves på tusinde forskellige måder. Men man kan altså godt køre lidt ægge-træt efter en måneds tid med æg til morgenmad og ved snack tider.

Så derfor spiser jeg simpelthen altid rester til morgenmad. Ja, det lyder skørt, ved det godt. Men prøv lige at tænke over det engang.

Hvem i alverden har sagt at man SKAL spise havregryn og lign. til morgenmad?! Jeg elsker et godt brunch bord, og der er da masser af varm mad. Og jeg elsker kød og grøntsager! BUM – læg det hele sammen, og JEPS – jeg spiser varme rester til min morgenmad!

I dag fx fik jeg en rest hakkebøf med broccoli og bearnaisemayo – MUMS siger jeg bare!

Men nu spiser jeg så heller ikke tidlig morgenmad. Jeg snupper et glas vand og bullet-coffee og senere ved 9-tiden, kaster jeg mig så over mine rester!

For mig kræver det faktisk ikke særligt meget at spise LCHF (andet end en super viljestyrke!). Jeg laver blot et rigtig lækkert måltid til aften og sørger for at der er rigeligt med rester til næste dags morgenmad og så spiser jeg tapas til frokost (minus kiks og brød).

Ja, så bli’r det altså ikke meget mere simpelt!

Når jeg ind i mellem så bliver ægge-træt, så laver jeg nogle gange disse i stedet som en lille varm snack:

Peber-dogs

Nok til 1 voksen halv-sulten kvinde

1 rød peberfrugt

1 kyllingepølse

2 skiver bacon

Skær den røde peberfrugt over, fjern indmaden.

Læg pølsen i peberfrugten, vikl bacon om og steg i ovnen indtil baconen er sprødt!

Velbekomme!

Den nemmeste lchf og glutenfri salat opskrift jeg endnu har set! for flere grin, læs min blog: En stilfuld morgenmad når man spiser LCHF. Det er vigtigt, vi spiser jo bl.a. med øjnene! For flere gode morgenmads ideer, så besøg min blog: http://blogs.min-mave.dk/loevemor