Et “skud” Morgen Kaffe

 Min LCHF start på dagen!

Noget af det jeg lige skulle vænne mig til, når man spiser LCHF, er at det er tilladt at komme fløde i kaffen! Ja du læste rigtigt!

Men det er så ikke det eneste…

Måske du har hørt udtrykket før – men når man spiser LCHF, så drikker man for det meste også “Bullet Coffee” – og nej det er ikke (kun) fordi det vækker én, som et skud fra en startpistol – men fordi den er bedst lavet i en “bullet mixer”. Nogle kommer smør, kaffe og fløde i – men jeg foretrækker min med kokosolie.

Kokosolie er lidt smag og behag – men jeg ELSKER den PinaColada-feeling jeg får, når jeg nyder min kaffe om morgenen. Jeg har aldrig været en type, der har været vild med morgenmad. For mig er det, det letteste måltid at springe over, jeg vil faktisk hellere sove de 15 min. længere 😉 Og det bedste er, at på LCHF er det faktisk tilladt. Jeg snupper mig bare sådan en badboy her i stedet.

 

LCHF Bullet Kaffe

1 kop god kaffe

1 tsk. god kvalitets kokosolie (med el. uden smag – prøv dig frem!) – alternativt lurpak smør

1 spsk fløde

Sødemiddel, hvis du foretrækker din kaffe lidt sød. (Jeg bruger den flydende fra Lidl, når jeg har lyst til lidt sødt i min kaffe)

 

Kør kaffe og olie/smør en tur i blenderen eller med stavblenderen

eller ryst godt sammen i en cocktail mixer med rom 😉

Tilsæt fløde og sødemiddel & nyd din morgen!

 

Sådan en fætter her, holder mig snildt mæt indtil frokost tid.

Godmorgen og Skål i et godt skud Bullet Coffee!

Løvemor

 

Jeg drikker ALT for meget kaffe - men når det så er sagt, så prøver jeg virkelig at finde kvalitetskaffe OG drikke en forholdsvis sund kaffe når jeg kan (dvs. ikke alt for mange sødemidler el. unaturlige ingridienser. Følg med på bloggen og få opskriften på min skønne LCHF bullet coffee, der gør jeg starter dagen med et smil!