Close
Lad nu min mave værre
facebook pinterest twitter

Lad nu min mave værre

lonesimonsen 29 august 2014, 06:41

lad min mave værre

Jo mere synlig din mave bliver i løbet af din graviditet, jo mere vil du højest sandsynlig opleve at få kommentarer om din graviditet.

Langt de fleste er velmenende og rare kommentarer, og et lille anerkendende klap på maven kan være helt ok. Men det kan også blive alt alt alt for meget.

For nogle år siden kom en af mine klienter op til mig, og hun var både vred og ked af det.

På vejen hen til vores aftale skulle hun i et par butikker, og begge steder havde to fremmede kvinder, som hun aldrig havde mødt før, liiige skullet fortælle om deres egne (dårlige) fødsler. Sådan helt ud at den blå luft.

Hun havde følt sig totalt overrumplet, som om der var en sammensværgelse i gang, der gik ud på at gøre hende usikker. Den ene havde endda med selvsikker mine tilføjet, ” Du ved SLET ikke hvad du går ind til”.

Tak for kaffe siger jeg bare. De to damer trængte vist til at få bearbejdet deres egne oplevelser, og det gør man altså ikke ved at tørre dem af på andre.

Du må godt sige fra, og til, for den sags skyld. Hvis nogen uopfordret går i gang med at fortælle om egne dårlige oplevelser, er det helt i orden at sige, at du gerne vil skabe din egen historie, og at hvis det er fakta om risici ved fødsler du vil vide mere om, er du helt i stand til at søge den viden selv.

Vi har en anden følsomhed når vi er gravide, og det skal vi have lov til.

Det kan også være du møder en, hvor du tænker, hende der kunne jeg godt tænke mig at spørge eller bede om gode råd. Så sig til.

De fleste er glade for at blive spurgt, og vil føle at det er dejligt med den tillid du viser dem. Men gør det i dit eget tempo.

Bare fordi du er blevet gravid, er du altså ikke blevet offentlig ejendom.

Kjærligst Lone.