Drop de mange ord – om søvn og dårligt humør.

søvn

De første to år af Hannahs liv, var hun frisk hver dag kl. 5. Jeg ved ikke, om det hedder ‘kl. 5 om morgenen’ eller ‘kl. 5 om natten’? I hvert fald er det et tidspunkt, hvor det kræver sin kvinde og sin mand at koge havregrød, skifte ble og fortælle om den store verden med et smil på læben.

I årene efter sov hun helt til kl. 6, og hvis det virkeligt gik vildt for sig, kunne vi sove rigtig længe til kl. 6.30. Men aldrig længere – heller ikke selvom det var d. 25/12, d. 1/1, selvom der havde været sommerfest i børnehaven eller teatershow på skolen.

Så Hannahs lille krop var indimellem træt og udmattet, og derfor var humøret ligeledes i bund, men temperamentet fejlede sjældent noget.

Men pludselig en dag, da Hannah var 9 år, sov hun en dag til kl. 8.30. Vi troede nogen havde pillet ved uret. Men miraklet gentog sig dagen efter, og vi måtte fra nu af ruske liv i det sovende barn, når hun skulle vågne for at komme i skole.

Da det blev vinterferie, fik Hannah og hendes lillesøster Rebekka for første gang (udover Jule- og Nytårsaften) lov til at bryde med deres sengetid kl. 20 og være længere oppe. For nu var der pludselig to kroppe, der kunne afstemme opvågnen med sengetid.

Men stakkels Hannah, hun græd. Hun sagde fortvivlet, da ferien startede – ”men jeg tør slet ikke gå sent i seng, for så er jeg hele tiden bange for, at hvis jeg er sur næste dag, så siger I bare, det er fordi, jeg kom for sent i seng – og så må jeg aldrig komme sent i seng mere.

Og lige dér traf jeg en beslutning. Jeg ville virkeligt virkeligt prøve på at sætte mine børn fri i stedet for at putte dem ned i små indsnævrende båse. Det sker, hver gang vi knytter en masse kedelige voksenord til det, der foregår i hverdagen. Når Hannahs humør har været i bund, har Mikkel og jeg så mange gange gennem hendes barneliv sagt til hende, at ”åh, det er også fordi, du kom for sent i seng, at du er så sur. Vi må huske, at du skal ordentlig tid i seng.” Men hvad skal hun bruge den slags ord til? I forhold til vores børn, skal vi i langt højere grad handle end at belemre dem med en masse lange sætninger. I det her tilfælde fx blot skrive os bag øret, at ‘det er vist vigtigt, Hannah får sin søvn’, gøre sofaen indbydende til et pausehvil eller blot prøve at være med det dårlige humør. Uden at sige en hel masse.

Da Hannah blev ældre, har hun forklaret os, at frygten for de mange ord om hendes humør og den der søvn, gjorde det hele langt værre. Men jeg forstod først rigtigt pointen, da jeg ved vinterferiens start stod med et barn, der ikke bare turde nyde, at hun kunne være længe oppe.

Lad os forsøge at begrænse de mange fikse forældrekommentarer om alle mulige tings sammenhæng. Lad os i stedet mærke vores børn og så handle uden en masse ord. Vi kan i hvert fald prøve.

PS: Der er ingen tvivl om, at børns søvn er afgørende – for langt mere end blot deres humør. En af verdens førende søvnforskere, Dr. Avi Sadeh, delte en gruppe børn fra 4. og 6. klasse op i to grupper. I 3 nætter fik den ene gruppe 30 minutters søvn mere end normalt, og den anden gruppe fik 30 minutters søvn mindre end normalt. På fjerdedagen blev børnenes neurobiologiske funktionsevne testet. Resultatet er helt vildt. Forskellen var større end forskellen mellem en 4.-klasses-elev og en 6.-klasses-elev. En time kostede to klassetrin!

Søvnmangel forringer også børns evne til at fokusere, huske, være kreative, tænke logisk, læse og regne. Det skaber stor følelsesmæssig tumult, og derudover er søvnmangel også forbundet til overvægt.
Meget af udviklingen af børns og unges hjerner sker, når de sover. Og det fortsætter helt indtil 21-års-alderen. For at udviklingen sker optimalt, har børn brug for 10-11 timers søvn, mens teenagere har brug for 9-10 timer.