Månebarn var stjernekigger

 

Ligesom så mange andre, har jeg også lyst til at dele historien om min fødsel, som er det vildeste og mest fantastiske, jeg nogensinde har oplevet.

Jeg vågner omkring kl. 5 om morgenen af en menstruationsagtig smerte i underlivet. Jeg tænker over, om det mon er veerne der begynder, eller jeg måske bare har ondt i maven. Smerten kommer igen, og jeg beslutter mig for at gå ned på toilettet. Da jeg sætter mig, går slimproppen og vandet løber ud. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at fødslen er gået i gang, og jeg drøner med det største smil op og vækker min kæreste, og fortæller ham, at jeg har veer. Vi har dog begge lært til fødselsforberedelsen, at der godt kan gå mange timer fra de første veer til man faktisk skal afsted til sygehuset, så vi bliver enige om, han bare skal sove videre. Det kan jeg dog ikke selv, så jeg finder pilates bolden frem (også et tip fra fødselsforberedelsen) og sætter mig på den med en kryds og tværs. Jeg synes dog ikke, jeg når at gætte særlig mange ord imellem veerne, og beslutter mig derfor for allerede nu at tage tid på dem. Min tidsfornemmelse er helt rigtig, og der er kun 3 min. mellem veerne allerede. Jeg ringer derfor til sygehuset, hvor jordemoderen taler med mig gennem et par veer. Hun kan godt høre, der er godt gang i dem, men da der jo lige skal lidt til, før jeg begynder at åbne mig, beder hun mig tage et bad og så ringe igen. Jeg kan dog ikke holde ud at være i badet. Der er fostervand over det hele på badeværelsesgulvet, og jeg har allerede en stor trang til at presse. Jeg får derfor råbt til kæresten, at vi altså skal afsted nu, og han er hurtigt klar med bilen. Turen til sygehuset på omkring en halv time er sindssygt lang, og jeg er glad for, der ikke er mange biler på vejene denne morgen, så min kæreste kan træde sømmet i bund. Jeg føler hele tiden, jeg skal presse, og det er rigtig hårdt.

Endelig kommer vi frem til sygehuset, og jeg bliver undersøgt af en jordemoder. Jeg er allerede 3-4 cm åben. Jeg er ikke meget for bedøvelse, så jeg har hele tiden tænkt, at jeg gerne vil føde i vand, og det så må blive den smertelindring jeg får. Denne drøm maner jordemoderen dog hurtigt til jorden, da hun fortæller mig, at der er grønt fostervand, og jeg derfor ikke må føde i vand. De sætter en elektrode fast til babys hoved og måler pulsen under hele fødslen.

Det hele går rigtig stærkt, og jeg udvider mig hurtigt. Jeg har enorm pressetrang ved hver ve, og det er virkelig hårdt at stå imod, da hele kroppen gerne vil presse. Først da jeg er helt åben, finder jordemoderen ud af, hvorfor jeg har haft pressetrang nærmest fra første ve. Vores lille baby er stjernekigger. Nu følger der et par timer med diverse forskellige stillinger, da jordemoderen vil forsøge at få vores lille pige til at ligge rigtigt. Jeg skal ligge på siden, jeg skal sidde på bold, jeg skal ligge på alle fire, osv. Intet hjælper dog. Det værste er, når jeg skal ligge på ryggen. Jeg synes, det er helt forfærdeligt ikke at kunne bevæge mig under en ve. Specielt fordi jeg har den voldsomme pressetrang.

Til sidste får jeg endelig lov til at presse, og så er jeg glad. Det at jeg endelig kan få lov til at adlyde kroppen, og tanken om at jeg snart får min datter at se, giver mig en utrolig energi, og jeg har overskud til at smile og snakke mellem veerne.  Det er dog ikke bare som at smutte mandler, men rigtig hårdt arbejde, og jeg presser til jeg er blå i hovedet. Det tager dog også omkring 2 timer før mit lille stjernekigger barn titter ud med hovedet. Fordi hun vender som hun gør, kan jeg se hendes ansigt nede mellem mine ben, og det er en ret vild oplevelse. Efter hovedet er kommet ud, kommer kroppen nærmest med det samme bagefter, og endelig får jeg min lille pige op på maven. Det er dog ikke så længe, jeg får lov til at have hende liggende, da hun har slugt meget fostervand. Hun er meget hævet og blå, men dette har jordemoderen dog advaret os om inden hun kom ud.

Efter noget tid på bordet, får jeg min dejlige datter over til mig igen, og jeg er så lykkelig! Det er det største, jeg nogensinde har oplevet. Nu er jeg mor! Og hvor heldig er jeg lige, at jeg er blevet mor til netop denne fantastiske lille pige…

 

Luna fødsel