Close
Historier fra Mageløs Graviditetsscanning
facebook pinterest twitter

Historier fra Mageløs Graviditetsscanning

mageloesgraviditetsscanningdk 13 december 2012, 10:07

Historier

At scanne gravide er bare verdens bedste job! Der er heldigvis langt, langt flest gode oplevelser, når jeg scanner gravide i min klinik, Mageløs Graviditetsscanning i Odense. For nylig havde jeg denne fantastiske oplevelse:
Et par, som havde forsøgt at blive gravide igennem mange år, kom ind i klinikken. De var tydeligt nervøse for, om den lykkelige begivenhed, at de var blevet gravide, ikke længere var aktuel.

At kunne overbringe dem nyheden om, at det lille hjerte så sandelig blinkede derinde, er en smittende glæde ud over alle grænser. Især når jeg så også kunne fortælle, at der ikke kun var et lille hjerte, men to små hjerter, som blinkede. ♥ ♥
Eller denne her oplevelse:
En ung kvinde havde fået en akut tid samme dag, for hun var bange for, at noget ikke var, som det skulle være. Hendes graviditetssymptomer, kvalme, brystspændinger og træthed, var ikke længere så udtalte. Hun var ikke mange uger henne, men heldigvis kunne jeg hurtigt konstatere, at det lille hjerte blinkede lige, som det skulle. Hun havde et kæmpe smil på læben, da hun forlod klinikken.

Det er altid et lille mirakel at se et blinkende hjerte

Tit er den gravide lidt nervøs og bange for, at der er noget galt med den lille inde i maven. Heldigvis kan jeg oftest bringe en god nyhed videre …
Det er et lille mirakel hver eneste gang, jeg kan vise vordende forældre deres lille baby i maven. Specielt for fædrene er det en håndgribelig oplevelse at se, at der virkelig er et lille nyt liv på vej.  Det bliver aldrig rutine, og jeg er taknemmelig over at få lov til at se smilet og lettelsen i forældrenes ansigter, når de kigger på den lille på skærmen.

 

Rigtig glædelig december til alle forældre derude – også de vordende

 

Kærlig hilsen
Linda Andresen


EN HELT SPECIEL OPLEVELSE

mageloesgraviditetsscanning.dk