9 måneder inde – 9 måneder ude

9 måneder inde – 9 måneder ude

 

Det er nu 9 måneder siden, at min søn kom til verden, og ændrede mit liv totalt. I 9 måneder ventede jeg på at min lille spire voksede sig til et barn i min mave. Siden han kom til, har det været de vildeste og hurtigste måneder der er gået, og tiden er bogstavelig talt fløjet afsted.

Aldrig har jeg været så lykkelig før, og aldrig har jeg været så udfordret på min søvn før.

 

Hurtig udvikling

At se ham vokse op, er en ubeskrivelig følelse, og forandringen fra baby til barn er ved at ske.

Han lærte tidligt at kravle (allerede fra han var 7 måneder), og lige siden er det gået hurtigt med ham. Hans personlighed er allerede meget tydelig, og han er en glad og meget social dreng. OG allerede meget stædig, hvilket han tydeligvis har arvet fra sin far ;-)..

 

Blandede følelser

Nå, men nu sidder jeg her med blandede følelser, og tænker på at han snart skal starte i dagpleje og at jeg skal tilbage på arbejde igen. Og det er med blandede følelser, kan jeg godt sige dig.

Ambivalent, fordi jeg på den ene side, glæder mig til at han skal starte og være sammen med andre børn, så han kan blive stimuleret af andre børn og voksne, og udvikle sig socialt. Jeg glæder mig også til at komme tilbage til mit arbejde, hvor jeg har ”voksen tid” og komme tilbage til ”mig selv” og se mig i det faglige regime igen. Hvor jeg kan gå på toilettet eller hente en kop kaffe, uden at der er en der følger efter mig.

På den anden side, er jeg ret ulykkelig over at tiden er rendt så stærkt. At året på barsel er gået, og at jeg ikke skal være sammen med mit barn i dagligdagen mere. At vi ikke skal hygge os, og at jeg ikke kommer til at vide 100% hvad han oplever i løbet af dagen mere.

Tænketank

Tanken om at vi føder børn, for at aflevere dem i daginstitution, for så at hente dem igen, hvor man kun er sammen i få timer, inden de skal i seng igen – og så kører møllen. Det er ret trist at tænke på. Men det er jo livets gang, at man skal videre, og udvikles.

Jeg er ved at blive gammel at høre på, I know! Men det er jo en kæmpe omvæltning at blive mor, og se, at livet bliver ændret – bare lige sådan. Fra jeg stod og kiggede på den positive graviditetstest, til at jeg er ved at græde snot over at min søn snart skal starte i dagpleje. DET er vildt! Og kun en ting, som man som forælder, kan forstå.

Forandringer fryder

På de 9 måneder fra min søn blev født, ændrede mine familiære forhold og relationer sig også. Mine søstre blev mostre, min mor blev mormor, min far blev morfar, og mine svigerforældre blev farmor og farfar. Mine veninder blev indskrænket efter jeg fik barn, til dem som jeg har nært og som jeg kalder ”de ægte veninder”. Og flere kom til gennem mødre gruppen. Det at være en del af mor-klubben har åbnet mange døre rent socialt. Især også når man er flyttet til en ny by.

Jeg ville ikke bytte det at blive mor, for noget andet i verden. Og dét er livet for mig at være blevet mor, og skabe min egen familie. At se glæden i familien når man samles og er sammen. At se sine børn vokse op, og at se ens hjem udvikle sig fra bare at være ”et hus” til ”et hjem” og en familie.

Dét er lykken for mig.

Til det, vil jeg bare ønske jer alle et dejligt forår! Og minde alle nybagte forældre om at nyde tiden med jeres små, før de bliver så store, at hverdagslivet begynder igen!

 

//