Fordomme om barselslivet

“Er det ikke bare hyggeligt og være på barsel, og bare ligge på sofaen og slappe af og være hjemme?”

Hvis det er hvad du forbinder med at holde barsel, så tager du grueligt fejl. Ja, jeg er blevet spurgt om dette, og jo det er noget af det BEDSTE at være på barsel – men at fede den af på sofaen kan man ikke ligefrem kalde det..

Det er faktisk sjældent at jeg har tilladt mig at slappe af på sofaen. Når jeg har, har det været med korte mellemrum, da jeg enten får dårlig samvittighed over hvordan hjemmet ser ud, og begynder at rydde op. Eller også har det været en utilfreds baby i Neonaten, hvor jeg hvert 10. minut render mellem soveværelset og stuen for at få L til at sove. Hvorefter jeg ofte selv ender med at falde i søvn i soveværelset af træthed, efter en lang dag med aaalt for lidt søvn fra forrige nat. Så var den film eller den serie heller ikke så vigtig at se..;-)

Jeg altid har været dårlig til at se film, da jeg ofte hurtigt mister interessen for at se film. Medmindre at jeg ser den i biografen, eller at den VIRKELIG er spændende, før jeg får set den fra start til slut. Så at jeg har fået et barn, har ikke gjort min filminteresse større.

Udover det, elsker jeg faktisk at være på barsel, og jeg nyder hvert sekund af den. Det er et privilegium at vi i Danmark kan holde et års barsel sammen med sit barn. Så er det bare med at nyde det og lære sit barn at kende, og give ham/hende den bedste start i livet.

Aktiviteter med sit barn

Som førstegangs mor prioriterer jeg meget at man ikke bare skal ligge hjemme på sofaen, for det bliver man ikke en bedre mor af – tværtimod. Når man bliver mor, er det en ny verden der åbner sig af muligheder, og der findes masser af aktiviteter man kan lave sammen med sit barn.

Blandt andet er der muligheder såsom: babysvømning, babysalmesang, efterfødselstræning med baby, baby yoga, babyrytmik, sang, massage, forskellige lege med og uden legetøj, at gå ture med barnevognen eller i en slynge eller bæresele. Derudover er der også mødregruppe, som også giver god stimuli for både mor og barn.

Vigtigst frem for alt, at man giver sit barn den opmærksomhed det har brug for, og at skabe en god øjenkontakt.

Balance

Det er selvfølgelig også vigtigt at man får skabt en balance, således der både skal være tid til at slappe af og hygge hjemme, og det at være ude og lave aktiviteter sammen. Man kan også nemt få lavet for mange aftaler og have tilmeldt sig for mange aktiviteter, og det kan både mor og barn blive stresset af. Man skal mærke efter, alt efter sit energiniveau, og hvad man kan overskue.

Jeg har været god til selv at slappe af sammen med L i den første tid sammen. Især da jeg fuldammede, fik jeg dagens “break” når jeg satte mig for at amme, og han for det meste af tiden bare sov. En god måde at tvinge kroppen til at mærke efter og lige få trukket vejret dybt, og have et tæt nærvær med sit barn.

Nu hvor L bliver større, er det ikke ligeså nemt at slappe af på samme måde, medmindre jeg tager mig tiden til det, mens L får sin middagslur. Så kan opvasken og støvsugningen vente – medmindre hele huset sejler. Men man lærer så småt at acceptere at alt ikke kan være ryddeligt altid. Det skal mit indre OCD med tiden, lære at leve med.

Man får tit at vide at man skal huske at nyde tiden med den lille mens de er små. Og det skal man virkelig også. Tiden på barslen går forfærdeligt hurtigt, og inden man får set sig om skal den lille starte i institution/dagpleje.

Så der ér noget om snakken!

//

 

Gåtur i det fri