Maria Dior

Jeg har mange titler; jeg er mor med et lille m. Jeg er Karrierekvinde med stort K. jeg er en træningsfreak, sundhedsgudinne (kan jeg godt lide at bilde mig selv ind i hvert fald), iværksætter, perfektionist, udavendt, optimistisk og omsorgsfuld ung kvinde, jeg er lidt særlig ind i mellem, har altid 100 bolde i luften, og lever lidt på kanten, men mest af alt er jeg bare Maria. Hverken mere eller mindre.

Jeg er mor til 3 banditter, sammen med min trofaste følgesven, og far til mine børn Lasse, bor vi i vores lækre lejlighed på Frederiksbjerg på 6. år, og vi mødtes knap et år efter jeg flyttede til Aarhus fra mit hjemsted, Oslo.
Jeg startede min uddannelse som prof. Bachelor in global nutrition and health (sundhed og ernæring) i 2011, og har sideløbende fordybet mig i kostens påvirkning på menneskets fertilitet.
Jeg har arbejdet som personlig træner og instruktør i mange år, og har i den periode fordybet mig i træning for gravide, infertilie og ”efter-fødslende”. Jeg åbnede mit eget familie træningscenter, FIT FAMILY i sommeren 16, og har siden været fultidsansat hos mig selv, hvilket jeg er utrolig glad for. Det er mit 4. barn, jeg har aldrig prøvet at have sådan et, så det er ligesom at være førstegangsmor, med arbejde svarende til 12 spedbørn.
Jeg dyrker selv motion 1-2 gange daglig, jeg synes det er den fedeste følelse at presse mig selv og se hvad min krop er i stand til. Jeg bruger så meget tid som muligt sammen med min familie, og det var mit behov for træning og min nye rolle som mor der fik mig til at åbne fit family, nu er vi ofte til træning sammen, og vi synes det er den fedeste hobby for vores familie. Vi er alle lidt nogle sundhedstosser hjemme ved os. Det betyder dog ikke at vi ikke kan hygge os med noget lidt mindre sundt en gang i mellem.
Jeg er en rigtig arbejdsnarkoman, så herhjemme er det Lasse der har de lidt mere huslige gøremål, og som tager sig af vores børn størstedelen af tiden, mens jeg arbejder på at holde vores forretning på rette spor. Vi er derfor ganske utraditionelle, men det passer os helt perfekt. Der er mange kommentarer knyttet til vores livsstil – ”elsker du ikke dine børn? Jeg kunne godt nok ikke holde til at starte på arbejde allerede 2 uger efter fødsel. Er det ikke hårdt for børnene at se sin mor så lidt.”- vi har lært at bare svare som det er, at det selvfølgelig ikke altid er lige nemt, at vi også kan synes at det er lidt hårdt ind i mellem og at vi kan forstå det er mange der er skeptiske, men at en mor altså ikke behøver at være bedre end en far osv. For mig er det allervigtigste at mine børn trives, og vi får det til at fungere.

Jeg, sammen med mit utrolig dygtige hold, kommer i fremtiden til at blogge fast om hvad der rører sig indenfor kost og træning i forbindelse med fertilitet, graviditet og efterfødsel, og hvis I gerne vil kigge med ind i min private stue, vil jeg lave små klip af mit liv som 3. gangs gravid og iværksætter som i kan følge med i ☺