Ammeetablering

image

Der har været meget debat om offentlig amning og der har i den forbindelse været arrangeret ammeprotest, hvor en masse mødre mødtes og ammede offentlige steder.

Når jeg kigger på billeder af ammende mødre med deres børn, ser det altid så naturligt og fredfyldt ud.

Som om at det er det nemmeste og mest naturlige i hele verden. Og det er det jo nok også for nogle. Det var det bare ikke for mig, hverken første gang eller anden gang. Det er ganske naturligt og det føles rigtigt at han ammer ved mig, men det er sku ikke nemt. Vi var jo indlagt i fire dage til ammeetablering, og det var bare SÅ godt. Jeg fik rigtig meget støtte og vejledning, og de kom og hjalp mig hver gang jeg ringede i snoren. Hvilket jeg faktisk gjorde en del i starten. Jeg var drøn nervøs for om han nu suttede rigtigt, for ved I hvad.. Babyen skal også lige lære at sutte på den rigtige måde, så brystvorterne ikke bliver helt ødelagte. En anden ting jeg ikke vidste første gang var, at det gør rigtig ondt at amme, i hvert fald i starten. Lillebror er kun to uger gammel, så jeg går stadig ud fra at smerten bliver mindre med tiden. Det er i hvert fald det folk siger. Jeg kan varmt anbefale multimam servietter, hvis der skulle komme revner og sår. De er simpelthen geniale og har en skøn kølende effekt.
image

Vi blev udskrevet dagen efter at mælken var løbet til og jeg er nødt til at sige, hold nu fast hvor kan sådan nogle bryster udvide sig. Der er så absolut en god grund til at man skal vente med at købe en amme BH til efter der er styr på amningen.

Indtil videre har jeg været Linse, lignet et par sokker med en femmer i og nu er jeg ved at være tilbage i normalen.

Lillebror er født med for kort tungebånd, så det fik vi klippet lige efter mælken var løbet til, for der kunne han ikke længere få fat i brystet. Det lyder så voldsomt at “klippe tungebåndet”, men det er det slet ikke. Han sov næsten igennem det hele og brokkede sig kun lidt lige da lægen åbnede hans mund.

Efter indlæggelse og stramt tungebånd tænkte jeg at nu var der ro til at få det til at køre godt. Så besluttede bettemanden sig for at tage et sultspring. Det er hvor baby ammer ekstra meget for at sætte produktionen af mælk op. En eftermiddag/aften sad jeg og ammede i syv timer i streg. Og jeg har hørt at det er ganske normalt i sådan en situation, så jeg ammede i vildskab, selvom det føles som om der ikke var nok mælk. Efter den periode føltes det faktisk ikke længere som om der var nok mælk i det hele taget. Men lillebror sov godt, virkede til at spise godt, tissede som han skulle og var vågen og opmærksom. Så jeg skubbede det nok lidt til side og tænkte at det var mig der panikkede over ingenting.

Min storesøster sagde engang til mig, at jeg altid skulle stole på min mavefornemmelse eller mit moderinstinkt, fordi det var altid det rigtige.

Indtil videre har hun haft ret, og det havde hun også denne gang. To uger gammel og lillebror er endnu ikke oppe på sin fødselsvægt og har ikke taget på den sidste uge. Så nu supplerer vi op med modermælkserstatning efter amning, så han får nok at spise.
Selvom jeg var ret afklaret med at amningen måske ikke ville fungere, så føles det alligevel som et nederlag. Jeg ved at det er det bedste for lillebror, at han nok skal vokse op og blive skøn og jeg er faktisk lidt mere tryg ved flasken end ved amning. Men derfor er det stadig lidt af et slag i ansigtet, når tingene ikke lykkes som man havde håbet.
Jeg er glad for at have kæmpet for at få det til at fungere, og jeg har tænkt mig at blive ved med at amme så længe som jeg kan og så længe det føles rigtigt. Men jeg tror på at man ikke skal amme for enhver pris. Det er som sagt en naturlig ting og vi kan hurtigt blive enige om at der findes mange gode fysiologiske egenskaber ved amning, men det skal være en positiv oplevelse for både mor og barn.

Så mit råd her på denne efterårsagtige sommerdag er: Stol på dig selv og din intuition! Det er stort set altid det rigtige! 😀
image