Barnedåb i det lille hjem

Dåben er jo en religiøs handling, hvor det lille spædbarn indvies i den kristne tro og kommer dermed i himmelen når den tid kommer. I hvert fald hvis man tror på sådan noget.

Jeg skal ærligt sige, at jeg har svært ved at tro på Gud og Jesus og at hvis vi opfører os ordentlig, kommer vi et fantastisk sted hen når vi er døde.

Det har måske noget at gøre med min uddannelse, der jo ofte læner sig op af det videnskabelige og evidensbaserede. Jeg ved ikke om vi har en sjæl, der skal frelses. Men har jeg passet en døende patient, åbner jeg altid vinduet som det første, når de har sovet ind. Så jeg tror nok på at der er et eller andet, bare ikke en Gud eller hans søn. Jeg vil gerne have at de vokser op og tror på noget, og det er derfor de nu begge er blevet døbt. Hvor meget eller hvordan, det er op til dem, men jeg synes det er vigtigt at tro ☺
Skulle de senere beslutte sig for at det hele er lidt fjollet, så støttet jeg naturligvis op om det.

Hvorom alting er blev Theodore døbt i søndags. Det foregik i min barndomskirke, og han opførte sig eksemplarisk hele vejen igennem. Vi holdte festen hjemme i mine forældres udestue med grillmad, salat og masser af kage. Vi havde en skøn dag og fik nogle skønne gaver. Måske der er lidt inspiration til dåbsønsker:

Trip trap stol med bord og babyindsats
Bestik til indgravering
Fødselsdagstog
Juniorsengetøj fra Soft Gallery
Gavekort/penge
Hjemmestrik
Giraffen Sofie
Bobles lille flagermus
Bobles doughnut
Barnets bog

Jeg er typen der vildt gerne vil kunne en masse ting og klare det hele selv. Jeg ville gerne bage alt vores brød selv, dyrke vores grøntsager og sy drengenes tøj. Men jeg hader at bage og lave mad, jeg har ikke det der ligner grønne fingrer (det er et mirakel at jeg kunne dyrke karse til barnedåben), og jeg kan ikke rigtig finde ud af at sy.

Det resulterer oftest i at jeg kaster mig ud i projekter, som jeg ret kort tid efter fortryder igen.

Pynten til barnedåben var ingen undtagelse. Gabriel havde bil-tema til hans barnedåb, så selvfølgelig skulle Theodore også have et tema – bondegårdstema. Hold nu op hvor tog det lang tid at klippe, skære ud, klister sammen og folde servietter. Men jeg er nu ret godt tilfreds med resultatet, og børnene synes det var drøn hyggeligt at de kunne lege med pynten 😉

Hvordan vil I gerne have jeres barnedåb?

Husk at følge bloggen ved at signe up ude i højre side, så får man en bette mail når jeg poster noget nyt. Jeg kan desuden følges på Instagram, under navnet @mariaramskovdk 😀

image

image

image