Bryllup, baby og kærlighed

Denne weekend har stået i kærlighedens tegn. Min skønne storesøster skulle giftes, efter at have været sammen med min svoger i ca. 13 år, så vi havde længe glædet os til denne dag.
Vi startede med at et vennepar kom hjem til os, for at passe Gabriel. Theodore kom med, da han ikke er mere end 10 uger gammel, og jeg er alt for meget hønemor til at lade ham passe endnu. Så gik turen nordpå, hvor vi skulle sove i en lille hytte på en campingplads.

Jeg havde helt glemt hvor ualmindelig hyggeligt sådan noget det er. Ingen plads, kæmpe edderkopper og toiletbygninger. Whats not to like..

Vi satte hår og lagde make-up i vildskab og så gik turen mod kirken. Jeg havde selvfølgelig glemt vandfast mascara, hvilket ikke er særlig smart, eftersom jeg tuder over alt siden jeg blev mor. Så da dørene gik op og min far kom gående med min smukke smukke søster ved sin side, så løb næsen og øjnene blev fugtige. Hvad er det ved en brud, der sætter gang i sådan noget? ❤

image

 

image

Det var en helt fortryllende aften, fyldt med dejlige mennesker, lækkert mad og god musik. Vi blev endnu engang bekræftet i hvor nem en baby Theodore er. Han sov i kirken, vågnede op og charmede alle til receptionen, så sov han lidt igen og til festen hyggede han sig i liften. Omkring kl. ti om aftenen faldt han i søvn og sov resten af natten. Havde det været Gabriel, er jeg ikke sikker på at vi havde nået at opleve bryllupskagen (overdrevet lækker islagkage med marcipan, nødder og chokolade!). Han ville have skreget og været alt for urolig, til at der ville komme noget godt ud af det. Så jeg priser mig lykkelig for Theodores, indtil videre, rolige sind.

image

Det er altid forskelligt hvordan de små poder befinder sig bedst, men vi havde faktisk bare taget liften med til festen og brugte den som legetæppe og seng. Han er selvfølgelig stadig så lille at han kan være deri endnu, sådan ca i hvert fald. Men det fungerede i hvert fald rigtig godt.
Efter vi er kommet ovenpå barnedåb og bryllup, så er der ved at være ro til at fokusere på lilletrolden. Jeg har ikke ligefrem været den bedste til at ligge ham på maven eller til at give ham mulighed for at få sovet lange stræk. Vi har altid skulle noget, der har afbrudt hans søvn.. Men nu haster tingene ikke længere og dagene kan gå mere efter hans tidsplan, fremfor hans mors.
image