Burde jeg vide bedre? – Dagplejestart

Jeg kan tydeligt huske, da vi første gang skulle vælge imellem dagpleje og vuggestue. Det føltes uoverskueligt at skulle træffe sådan en beslutning, allerede da G var kun otte uger gammel.

Heldigvis var vi ganske enige og valgte dagpleje.

Det har jeg bestemt ikke fortrudt den dag i dag. G har nu kun to dage tilbage i dagplejen, inden hans verden udvides kolossalt meget og han træder ind i børnehaverækken. Og jeg er ved at skide i bukserne af skræk over det. Det er meget værre, end da han startede i dagpleje. Dengang startede han op, imens der var to andre piger, lidt ældre end han var. Denne gang skal han starte op med en masse andre børn og ikke ret mange voksne. Det bliver frygteligt.. For mig altså.

2016-03-23 20.36.14

For ofte er det vist værst for os mødre. Da G startede, der tudbrølede jeg efter han var blevet afleveret. Og det måtte jeg jo gerne, fordi jeg var jo førstegangsmor. T startede i dagpleje i tirsdags, efter halvanden uges RS-virus. Jeg afleverede ham, gik hjem og begyndte at græde. Jeg tænkte at det var da fjollet, for jeg vidste jo godt hvad det indebærer, og at det hele jo nok skal gå godt.

Men det fjollede er jo at forvente, at følelserne er anderledes bare fordi det er andet barn.

Jeg elsker ham jo mindst ligeså meget som den første, og jeg bekymrer jeg absolut også lige så meget. Jeg er måske bare blevet bedre til at være lidt mere realistisk omkring tingene. Så selvom mit hjerte frygter at T bare sidder på gulvet hele dagen lang og græder, så ved mit hoved jo godt, at det gør han altså ikke.

Og ved I hvad, jeg glæder mig vildt meget til at komme på arbejde igen, og gøre en forskel for en masse patienter! 😃

2016-03-23 20.34.35