En første jul

Julen har for mig altid været meget præget af, at jeg stadig var “barnet”. Forstået på den måde, at jeg har ikke haft ret meget ansvar for at alting var som det skulle være. Jeg skulle sørge for de gaver jeg skulle give og så ellers bare dukke op. Selvfølgelig har jeg hjulpet til med forberedelserne, men jeg har ikke haft overblikket. Selv da vi fik Gabriel, ændrede det sig ikke synderligt.

Dette var min første jul som veganer, og det var faktisk ikke særlig fedt.

Det er vildt svært at ændre på sine traditioner, og endnu sværere at være anderledes end resten af familien. Jeg er veganer fordi jeg tror på at det er det sundeste, og fordi jeg ikke kan støtte op omkring en industri, der udnytter og mishandler dyr. Jeg er ikke veganer, fordi jeg synes at maden smager grimt. I dagligdagen er der ingen problemer, men når sådanne højtider kommer og der er så meget fokus på maden, så bliver det udfordrende. Det er en ambivalent følelse af at have lyst til den grillede and, pga duften og det nemme i at spise det samme som alle de andre. Og samtidig slet ikke have lyst til det, fordi det er et dødt dyr.

PicsArt_12-25-02.45.16

Udover at føle sig lidt udenfor, så stod jeg også selv med næsten alt omkring min mad (alle måltider). Jeg var den eneste veganer til stede juleaften, så den der ansvarsløse barnejul er slut. Det er der intet forkert i, jeg er trods alt 28 vintre, jeg havde bare ikke forudset det som en følge af at ændre livsstil på den måde.

Det her har heldigvis været en første jul af mange, både for mig og min familie, så jeg håber næste år bringer mere tryghed ved maden og mig selv.

Er der mon andre der har foretaget livsstilsændringer, der føler at højtiden er udfordrende?

2015-12-25 14.38.27