En mors bedste ven

Dette indlæg er looong overdue. Vi har været sygdomsramte herhjemme (ligesom hos så mange andre). Man kunne forestille sig, at en mors bedste ven er faren (hvis man er sammen selvfølgelig). Han hjælper til og støtter når de hårde dage fylder.

Men nej, en mors bedste ven er: kaffe!

IMG_20160207_080652

Lørdag skulle vi til fødselsdag hos min søster, der bor 150 km væk. Det var første gang, at vi skulle køre den tur to gange på samme dag. G elsker at køre bil, han sidder helt stille og holder godt øje med biler og lastbiler. Han råber kun op, hvis der skulle komme en ambulance med udrykning forbi. Ofte vil han faktisk slet ikke ud af bilen, når han er blevet hentet i dagpleje. T plejer egentlig at være okay med at køre bil og det gik også rigtig fint på turen derop.

Der var drøn på hele dagen, med mange mennesker og legende børn. T sov ikke så meget som vanlig, og var selvfølgelig noget træt til aften. Jeg forsøgte at værne lidt om ham, ved at holde ham ind til mig og gå lidt for os selv engang imellem. Han er ikke sensitiv og klarer som regel alt i stiv arm, men køreturen hjem var vist prikken over i’et den dag. Han skreg. Skreg i halvanden time. At køre bil på motorvejen med et skrigende barn, det må være noget af det mest stressede der findes. Da vi kom hjem blev drengene puttet og jeg faldt om i sofaen og tænkte; “endelig ro”. Som altid skal man passe på med at tænke for meget, og der gik da heller ikke længe inden T skreg igen. Drengene fortsatte skiftevis resten af natten og efterlod forældrene med et meget stort behov for kaffe dagen derpå.

Hvad får dig igennem dagene med sygdom?

2016-02-12 20.39.33