Hvor sidder det der moderskab?

Inden jeg fik børn tænkte jeg rigtig meget over hvilken slags mor jeg gerne ville være. Jeg tænker stadig rigtig meget over det, her efter at have presset to stks mennesker ud af mit helligste. Jeg sammenlignede mig rigtig meget med min egen mor og jeg kiggede på veninders mødre og på min svigermor. Jeg havde dannet mig en ide om hvordan jeg gerne ville være, og særligt hvordan jeg ikke ville være. Men med stort set alt der omhandler børn, så ændrer det sig hele tiden.

En af de ting jeg i hvert fald ville, var at amme. Min mor har ammet og min storesøster har ammet, så selvfølgelig skulle jeg også det. Tanken at jeg ikke kunne/ville/skulle amme, var slet ikke til stede i løbet af min første graviditet.

For indebærer det der moderskab ikke evnen til at kunne ernære sit eget barn? Det er vel det brysterne er til for?

Jeg har tidligere skrevet om at amningen ikke fungerede første gang og at jeg var indlagt til ammeetablering her anden gang. Da det ikke fungerede første gang, var det et valg jeg tog om at jeg ikke ville kæmpe mere for det. Mit barn var sulten, vi var indlagt langt væk hjemmefra og jeg var helt alene. Så overskuddet til det, var der simpelthen ikke. Og lige siden jeg stoppede med at amme, har jeg fået mangen kommentarer om, at: “en god mor sidder ikke i brysterne”, “man skal ikke amme for enhver pris” og “jeg kender et flaskebarn, som altså ikke er mere syg end ammebørn”.

Nej jeg tvivler på at en god mor sidder i brysterne. En god mor er vel en der kan finde ud af at tilgodese sin barns behov, skabe tryghed og vigtigst af alt, elske sit barn helt ubetinget. Og nej man skal absolut ikke amme for enhver pris, for det er noget du skal gøre i lang tid. Det skal være en god stund for både mor og barn, omend det kan gøre lidt ondt engang imellem. Og nej, det er ikke sikkert at flaskebørn nødvendigvis bliver mere syge end ammebørn. Børn der ammes vil være naturligt beskyttet imod mange ting gennem morens antistoffer, det kan vi hurtigt blive enige om er en lækker ting. Men det betyder ikke at det er reglen, at så bliver flaskebørn derved oftere syge.

Alle de ting ændrer bare ikke på (for mit vedkommende I hvert fald), at det var et enormt nederlag at amningen gik i stykker. Begge gange. For selvom mit hoved og min fornuft godt ved at det hele nok skal gå, så kan mine følelser ikke nå frem til den erkendelse. For det at være mor, indebærer at kunne amme. Sådan siger mine følelser. Så jeg sørger stadig og har gjort det siden Gabriel var to uger gammel. Jeg tænker ikke på det hver dag, men det fylder. Jeg synes det er vigtigt at gøre opmærksom på, at selvom børnene nok skal klare sig, så skal mor mødes i hendes følelser.

Så skulle det en dag være din veninde, søster eller datter der ikke kan amme, så erkend at hun kan have behov for at sørge over det.

2015-10-14 20.19.44

2015-10-14 20.20.16