Lidt om bonusbørn og ja-hatten + en GetFitMama update

2015-08-31 13.46.10

Vi har holdt weekend med alle fire unger, hvilket som oftest er ret stressende. For mig i hvert fald. Gabriel savner altid sine ældre søskende, så han er helt oppe at køre når de så endelig kommer. Han vil gerne lege med dem hele tiden, forsøger at gøre de samme ting som de gør (særligt hvad storebror Alexander gør), og bliver selvsagt frustreret når han ikke lige kan finde ud af det samme. Vi har en trampolin med net på herhjemme, og den kan de bruge uanede mængder tid på. Det er jo kanon,  eftersom det var derfor vi købte den. Den er bare ofte også genstand for mange skænderier imellem børnene og løftede pegefingre fra forældrene. For de to store hopper sku vildt på den.. De laver saltomotaler, hopper mega højt og tumler deroppe. Altsammen noget en toårig ganske enkelt ikke kan være med til.

Så vi har rendt deroppe på skift og sagt: :lad så være med at hoppe så vildt, pas nu på hinanden, det der er for farligt og kom så ned derfra”.

Den stemning fortsatte for mit vedkommende I resten af weekendens aktivitet. Alle skulle sidde pænt og ordentlig ved middagsbordet, ingen måtte bande og man skulle dælme huske at sætte tallerkenen ud i køkkenet. Det var som om at jeg brugte hele weekenden på at være den onde stedmor, og jeg kunne ikke få presset ja-hatten langt nok ned i panden, til at den rent faktisk blev der.

Det er sku træls at afslutte weekenden med at sende bonusbørnene hjem og føle sig lettet over at så er der ro lidt igen. For det må man jo ikke sige eller føle, at det er hårdt at have bonusbørn hver anden weekend. Men det var det altså denne her gang. Heldigvis er det sjældent sådan og der er jo ikke andet for, end at blive ved med at hive ja-hatten frem og nyde sine børn fremfor kun at irettesætte.

 

Jeg er jo igang med et træningsprogram lavet af kvinderne bag Get Fit Mama, som er efterfødselstræning man kan lave derhjemme, sammen med baby.

2015-08-31 13.31.24

2015-08-31 13.33.40

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg var kommet lidt bagud med det. De seneste par uger er gået op i barnedåb, bryllup og for lidt nattesøvn. Men det gode ved programmet er jo at man kan blive på et trin, så længe man har brug for det. Så jeg knokler fortsat på trin 1, og begynder at have ret godt styr på det. Theodore synes også at det er ret fedt, særligt de øvelser hvor han bliver pakket ind i et babylagen eller skal trille på mine arme. Udover selve træningsprogrammet, har de lavet en masse ekstra videoer. De kommer løbende, ved siden af og er bare rigtig gode. Jeg fandt fx ud af at jeg havde en lidt for stort mellemrum imellem mine mavemusklerne, kaldet rectus diastase. Det har jeg nu fået trænet mindre og må derfor lave flere maveøvelser. Du kan finde videoen om rectus diastase her. Jeg hoppede på vægten imorges og måtte nedtrykt sande, at den har altså ikke rokket sig ret meget. Tilgengæld har jeg tabt ialt 17 cm. Det er da ret sejt! 🙂 Så nu er det på med kondiskoene og så håber jeg på at kunne gå en god tur hver dag, inden styrketræningen. Mon ikke det også giver lidt.

2015-08-31 13.30.39

Husk at jeg kan følges på

Instagram: @mariaramskovdk

Ved at signe sig op her ude i højre side af skærmen

Du kan finde flere blogindlæg på min egen side: www.mariaramskov.dk, der er blandet andet lidt om semi-veganisme 😉