Lidt om det der hverdag

Hverdagen har indfundet sig i det lille hjem og alle ungerne har taget godt imod det nye familiemedlem. Theodore trives (nu udelukkende på modermælkserstatning) og vokser bare derudaf. Jeg må indrømme at han er seriøst en nem baby.. Han spiser og sover bare.

Jeg tror han er sådan en baby der bare finder sig i tingene som de er.

Da jeg ikke havde mælk nok, spiste han bare det der var og sov videre uden brok. Nu spiser han hele flasken, og så kaster han da bare det overskydende op og sover videre..
Jeg synes nogle gange det er lidt vildt at tænke på, at han faktisk er et vaskeægte menneske, med sin helt egen personlighed og det hele. At han i løbet af to år lærer at kravle, gå, snakke, hoppe, lege og have sine egne (meget bestemte) meninger om tilværelsen. Det er altså ret sindssyg! På den ret så seje måde.. 🙂
Mange ting er anderledes end første barn, blandt andet det her med hvilke ting man har brug for til sådan en lille størrelse. Lige nu synes jeg at vi svømmer i ting og sager, og jeg ville ikke være foruden en eneste af dem. Vi har en vugge og en lift i stuen, en barnevogn og en klapvogn hvor voksien kan være i, en bedside-crip i soveværelset og en tremmeseng på Theodores værelse. Det er bare alle de ting vi har til at putte ham i, det er crazy. Foruden de ting, står der også en kravlegård i stuen. Vi har alle tingene fra da Gabriel var lille og vuggen er et arvestykke, hvor jeg og alle mine søskende har sovet i. Skulle vi have købt nyt til andet barn, ville jeg nok have begrænset mig lidt. Men omvendt bruger jeg faktisk alle tingene, på forskellige tidspunkter.

Min bedre halvdel skulle et smut til grænselandet efter forsyninger til vores kommende barnedåb, hvilket betød at jeg skulle hygge mig derhjemme med drengene. Og vi hyggede bestemt, med en lille gåtur, hoppe på trampolin og en masse nærvær.

However… Det er sku en anelse udfordrende at underholde en 2-årig i trodsalderen og en halvanden måned gammel baby, der helst vil være på mors arm og som ikke kan sove på grund af den 2-årige.

Og med en mor der er igang med kostomlægning (læs: sukker-detoxing), som deraf har en lidt kortere lunte og er konstant sulten, så havde trodsalder-barnet en lidt hård dag. Han er dog altid høflig, han siger pænt nej tak til alt hvad jeg beder ham om.

Ellers så er jeg i fuld sving med at forsøge at skabe rutiner og hverdag for lille Theodore. Jeg ved godt at jeg ikke kan, eller skal, bestemme hvordan hans rytme skal være, men jeg vil påvirke den det jeg kan. Så jeg strækker tiden lidt mellem måltiderne, så han spiser færre lidt større måltider, i stedet for hyppige små måltider. Det går han egentlig med til indtil videre. Og så prøver jeg at vænne ham til at sove i voksien ude i barnevognen, men det kræver vist noget mere arbejde. Særligt fordi jeg virkelig helst vil undgå at trille med den pokkers vogn. Da Gabriel var spæd, brugte jeg alt min tid på at vandre frem og tilbage på vejen, med ham i barnevognen. Det tog måske en halv time inden han faldt i søvn, og så sov han tre kvarter inden vi startede forfra igen. Denne gang nægter jeg at det skal komme så vidt. Så hvis han ikke falder i søvn sådan ret hurtigt, så tager jeg ham med ind igen og prøver 10-15 min senere.

Det her var vist bare en lille blanding af hverdagen og opdatering på mig.
image

image

image

image