Lidt om det der med at være højgravid

At være højgravid indebærer mange ting. Først og fremmest en glæde over at være nået så langt. I starten af graviditeten er man nervøs for om det ender i en spontan abort. Så kommer misdannelsesscanningen, hvor man er nervøs for om baby nu i det hele taget har en hjerne eller om der bare er mørkt derinde. Så er man nervøs for om fødslen går igang alt for tidligt, så baby ikke står til at redde. Så er man nervøs for om man mærker liv nok hver dag, og nogle af os er et smut forbi fødegangen og få kørt en strimmel, hvor man registrerer pulsen og aktiviteten i en halv time.
Så kommer man inden for terminen. Jeg har termin her d. 1 Juni, så om fire dage, og jeg er i den grad højgravid med alt hvad det indebærer. Jeg tror at kroppen har indrettet det på den måde, at man bliver så besværet som overhovedet muligt her til sidst, fordi man så faktisk ser frem til at føde og få sin krop for sig selv igen.

Her er en hurtig top 5 over “glæderne” ved en højgravid krop:

1. Det er umuligt at bukke sig forover, selv med spredte ben (a la skovskider stilling). Hver gang jeg prøver bliver jeg dårlig, det svimler for øjnene og jeg kan ikke få vejret. Så alt der tabes på gulvet, overvejer jeg kraftigt om jeg har tænkt mig at samle op igen, eller om det godt kan vente til Patrick kommer hjem.

2. Det der med at grine uhæmmet eller få et hosteanfald, er stort set altid efterfulgt af tanken: “hov, tissede jeg lige lidt i bukserne der?”.

3. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har set den nederste del af min mave. Jeg opdagede strækmærker der for en uges tid siden, de har åbenbart været der længe. Og jeg har stort set altid en plet på trøjen der, som jeg sjovt nok heller aldrig opdager.

4. Baby fylder seriøst meget inde i den der mave. Hovedet presser ned i bækkenet hele tiden og numsen presser op i ribbenene. Og når han sparker, føles det lidt som om at man får blå mærker på indersiden. Jeg er dog lige nødt til at tilføje, at det er til dato stadig en af de skønneste følelser der findes!

5. Det føles som en mindre marathon at skulle tage neglelak på tæerne. Og ja, man kan godt blive stædig nok og vil have det der neglelak på, fordi nogle gange har man bare brug for at føle sig lidt feminin. Men det ændrer ikke på, at det i den grad kan bringe svedperlerne frem på panden.

Jeg spurgte desuden min bedre halvdel om hans tanker, om at have en højgravid kæreste. Jeg blev faktisk lidt overrasket over svaret. Han synes blandt andet at jeg “brokker mig sødt”. Alle de tunge suk og kommentarer om, hvor helt enorm jeg føler mig, er tilsyneladende sødt. En anden ting der blev nævnt, er det karakteristiske graviditetsgang.. Den der langsomme, vraltende gåsegang, der uundgåeligt kommer før eller senere i graviditeten. Patrick indrømmede at han skiftevis skriger af grin (indvendig selvfølgelig) over den, og samtidig egentlig synes jeg ser ret dejlig ud.

Hvad synes jeres bedre halvdel om at I er gravide, eller da I var gravide? 🙂

Selvom det kan være udfordrende at være højgravid, så kan vi nok hurtigt blive enige om, at det er ret fedt alligevel. Og alle generne betyder jo bare, at vi er ved at være rigtig tæt på målet nu.
image
Højgravide mig inkl. strækmærker ❤

Rigtig god torsdag til jer allesammen! Uanset hvor langt henne I er, om I har født, endnu ikke er gravide eller slet ikke ønsker børn. 😀